Hjælp miljøet – fyr korrekt i brændeovnen

Hjælp miljøet – fyr korrekt i brændeovnen

25. februar 2018 - kl. 8:23 - af

Der er ca. 750.000 brændeovne (inkl. pejse og masseovne) i Danmark. Det svarer til, at omtrent hver tredje danske husstand har en brændeovn.

De fleste danskere vil gerne passe på miljøet og vise hensyn over for deres naboer, når de fyrer i brændeovnen. Men ikke alle er klar over, at forkert brug af brændeovne samt ovnens alder og stand er en væsentlig årsag til partikelforurening.

En stor del af partikelforureningen kan nedbringes ved at følge Miljøstyrelsens fire råd om korrekt fyring.

Brændefyringsportalen opstiller 4 gode råd til fyringsteknik i brændeovnen:

  • Tænd op fra toppen
  • Brug kun tørt træ
  • Sørg for rigeligt med luft
  • Tjek, at røgen er næsten usynlig

Lyt til naboerne

Det er generelt en god indikator at lytte til, hvad ens naboer siger.

Hvis de jævnligt føler sig generet af røg eller lugt, kan der være noget galt med ens fyringsteknik, ens fyringsanlæg eller ens skorsten.

Man kan invitere sine naboer til et Home Party med en skorstensfejermester for at få alt at vide om, hvordan man fyrer korrekt i sin brændeovn i praksis.

 

Luften er blevet renere

Løbende målinger viser, at luften i Danmark er blevet renere. Det er sandsynligt, at ændringer i teknologi og adfærd på brændeovnsområdet bidrager til dette billede.

Moderne brændeovne forurener omkring 60 % mindre, end brændeovne gjorde i starten af 00’erne, og kampagner om korrekt fyringsteknik har formentlig fået et stigende antal ejere af brændeovne til at sørge for en renere forbrænding til gavn for dem selv og deres omgivelser.

Når man som brændeovnsejer gør en indsats for at fyre korrekt, har det altså en betydning for den samlede partikelforurening.

Hvis man føler sig generet af røg

Hvis du føler dig generet af røg fra brændeovne og andre anlæg til brændefyring, kan du på www.braendeovnsportalen.dk få et overblik over miljøreglerne på området. Man kan også få information om mulighederne for at gøre noget ved problemet.

Oplever man at være generet af røg fra brændeovne eller andre anlæg til brændefyring, bør man starte med at tale med den nabo, der forurener. Det er tit den letteste vej til at gøre noget ved problemet.

Kommunen tager sig af klager over røg fra brændeovne

Hvis det ikke giver resultat, kan man kontakte sin kommune. Kommunen er miljømyndighed i forhold til lokale røggener.

Det betyder, at det er kommunens teknik- og miljøforvaltning, der tager sig af klager over brænderøg. Miljøstyrelsen står for at føre tilsyn med, at brændeovne, der er tilsluttet, efter at brændeovnsbekendtgørelsen trådte i kraft, lever op til fastsatte grænseværdier for emissioner.

Luftforureningen fra brændeovne og andre fyringsanlæg til fast brændsel er reguleret i flere bestemmelser, som udgør lovgrundlaget for kommunens tilsyn med fyringsanlæg.

Tekst tilrettet af Per Rye

(Kilde: Miljøstyrelsen og http://braendefyringsportalen.dk/)

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjælp miljøet – fyr korrekt i brændeovnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER