
Vagnbys Villa på Grenen.
Skagen Byfond: Fire huse præmieret
15. marts 2018 - kl. 6:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Byfond har holdt Generalforsamling 13. marts 2018.
Skagen byfond har i året 2017 modtaget mange ansøgninger og har ydet støtte til: Ejendom på Møllevang, Havbakken 2, samt givet tilsagn til støtte til ejendom beliggende på Østre Strandvej, og Sct. Laurentii Vej.
Den 9/5 gik vores årlige besigtigelsestur rundt i Skagen og omegn. Vi havde fået følgende forslag til præmiering:
Fiskergangen – Torvehallen
Jørgens Spisehus Havnen
Stadionvej 25
PK. Nielsens Vej 17,
Kong Eriks Vej 11 A,
Kong Eriks Vej/Kirkevej (degnens)
Kappelborgvej 37
Skagen Redningsstation, Oliekajen
Østerbyvej 29
Oddevej 27
Skagavej 6
Det Grå Fyr Fyrvej 36
Vagnsbys Villa på Grenen
Sct. Laurentii vej 23
Den 2/6 afholdtes præmiering til de 4 udvalgte: Det Grå Fyr, Fyrvej 36, Vagnbys Villa på Grenen, P. K. Nielsens Vej 17, Skagen Redningsstation.
Her i 2018 er vi nu klar til at modtage forslag til ejendomme som man synes fortjener at blive udvalgt som en god repræsentant for god byggestil eller velbevarethed, – det kan være gamle renoverede bygninger eller nye spændende byggestile, og det kan være både privatboliger og erhvervsbygninger.
Har du et forslag så indsend det til chlr@frederikshavn.dk, eller se vores hjemmeside http://www.skagenbyfond.dk
Forslaget skal være modtaget senest 4/5 2018.
Skulle du have et projekt du vil søge om støtte til så send ligeledes en beskrivelse på ovenstående emailadresse. Vores formål er nævnt herunder:
- at yde støtte, eventuelt som lån eller tilskud, til bevaring (restaurering) eller sikring af arkitektonisk værdifulde huse og miljøer
- at udbrede kendskab til og øge interessen for æstetiske og kulturhistoriske værdier ved sikring af værdifulde miljøer og bygninger
- at yde støtte til ændring eller fjernelse af skæmmende bygningsdetaljer på ejendomme
- at præmiere velrestaurerede ejendomme i by og på land, tilbygninger, facade ændringer, interiører, nybygninger, bygningsdetaljer og lignende.
- at belønne betydningsfuld indsats indenfor bevaringsområdet og/eller yde støtte til konsulentbistand indenfor dette.
- at yde støtte til renovering af forretningsfacader og skilte, hvor bygningens oprindelige arkitektur genskabes.
Skagen Byfond Bestyrelse.
Ole Bo
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Byfond: Fire huse præmieret' til en bekendt