Mindeord over Ove Bech Gaardlund

Mindeord over Ove Bech Gaardlund

28. marts 2018 - kl. 10:37 - af

Ove Bech Gaardlund, Leve Bo, Stationsvej 9 R Ålbæk, 69 år.

Ove var søn af Asta og Martin Gaardlund i Hulsig. Han sluttede sin skolegang med flid og med høje karakterer i alle fag og deltog derefter i 1964/66 på den erhversprægede ungdomsskoles landbrugslinie, trin 1 og 2 i Frederikshavn. Ove indgik tidligt i driften på fødegården Gaardlund, men var også i militæret som værnepligtig, samt på Hadsten højskole vinteren 1967/68, og fulgte almindelige fag, engelsk, og landbrugsfag. Han fik en fin placering blandt de bedste elever og et flot vidnesbyrd.

For en kort tid arbejdede han på Grundfos, men vendte tilbage til Hulsig. 1981 indgik han sammen med sin 3 år ældre broder Frede i driften af gården med forældrene. Brødrene overtog gården i 1984, som de drev sammen indtil 1996. De drev moderne sygdomsfri griseavl (SPF) nogle år, sammen med jordbær, grøntsager og kartoffelavl.

Det var dog hurtigt kartoffelavl, som blev hovederhvervet, med sortering og udbringning til købmænd i Skagen og efterhånden store supermarkeder i landsdelen. I 1996 udtrådte Ove af partnerskabet. Ove forsatte med at arbejde på gården og var en god og stabil arbejdskraft, indtil han gik på efterløn som 60 årig.

 I 2000 overtog Ove sin mors hus på Tværvej 4 og boede der indtil sommeren 2015. Ove havde nogle gode år i huset på Tværvej, han havde gode venner i Hulsig og sin familie tæt på. Ove var glad for at være sammen med vennerne, fester og god mad. Han holdt fødselsdagsfester og flere nytårsfester.

Og om sommeren blev verdenssituationen drøftet i drivhuset, mens Ove så på tomatplanterne groede op. Hans store have blev passet og plejet. Han tog sin mor med på udflugter i omegnen. Ove var interesseret i historie og var specielt velbevandret i 2. verdenskrig.

Ove var ramt af sygdom og flyttede i 2015 til Leve Bo, Stationsvej 9R i Ålbæk og faldt godt til der til sin død, den 19. marts 2018.

 Ove forblev ugift og havde ingen børn. Ove efterlader sin søster Gitte og svoger Brian, svigerinde Birthe og deres familier.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindeord over Ove Bech Gaardlund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER