Ny formand for Ældre Sagen

Ny formand for Ældre Sagen

31. marts 2018 - kl. 8:28 - af

Skagens lokalafdeling af Ældre Sagen har fået ny formand – og en række nye bestyrelsesmedlemmer.

Formanden gennem de seneste 20 år, Kirsten Schou, mente, at hun havde været formand tilstrækkelig længe, og genopstillede derfor ikke ved valget til bestyrelsen.

Det samme gjaldt bestyrelsesmedlemmerne Johannes Hansen, Birthe Nielsen og Jytte gade.

Desuden meddelte de to bestyrelsessuppleanter, Gurli Leer, og Freddy Madsen, at de heller ikke stillede op igen.

Som nye bestyrelsesmedlemmer valgtes Ivan Bach Jensen, Birgit Hansen, Hans Jørgen Callesen og Sonja Jørgensen.

Bestyrelsen består desuden af næstformanden, Kirsten Thomsen, Winnie Bruun og Bent Christensen.

Den nye bestyrelse har konstitueret sig med Ivan Bech Jensen som formand, Kirsten Thomsen som næstformand, Birgit Hansen som kasserer og Hans Jørgen Callesen som sekretær.

Som suppleanter valgtes den hidtidige formand, Kirsten Schou, og Tove Christiansen.

På generalforsamlingen oplystes det, at lokalafdelingen i løbet af det seneste år har fået godt 40 nye medlemmer, og at medlemstallet er n tæt på 2500.

Afdelingens arrangementer er blandt andet månedlige spise sammen-aftener og Søndagscaféer, og de har alle været godt besøgte, oplyste Kirsten Schou i sin beretning på generalforsamlingen.

Ældre Sagen står desuden for to ugentlige eftermiddage med bowling med mange deltagere, for blandt andet en morgen-telefonkæde og en besøgstjeneste.

I slutningen af april, torsdag 26. april, inviterer Ældre Sagen over hele Danmark på middag. Det er ved arrangementet Danmark spise Sammen.

Det finder i Skagen sted i Ældrecentret, og alle er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis for deltagerne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny formand for Ældre Sagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger