
Bryghuset introducerer ny øl
5. april 2018 - kl. 9:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus har lavet en ny øl i tæt samarbejde med Superbrugsen i Skagen og den hedder Fredagsøl. Den er tiltænkt Superbrugsen’s fredagsmenyer som de mange gange pakker med en flaske vin.
Bryghuset har fremstillet en Brown Ale til dette formål, som er en kastanjebrun mild ale med cremet skum. Øllen er medium tør, med en anelse bitterhumle og tilpasset en sødme som henleder smagen til en god italiensk Ripasso.
Fredagsøllen er en særdeles god erstatning for rødvinen og passer fortrinligt til en god steak af okse, kalv, vildt eller svin, Men kan også blot nydes en hyggelig fredag aften i lænestolen.
Fredagsøllen sælges kun i Superbrugsen på flaske, Men vi har “sneget” 300 liter ned i Bryghuset’s kælder som vi sælger af på fredag.
Kig forbi Bryghuset til et par hyggelige timer med underholdning ved Dennis Nielsen, som spiller i bandet Double D. Dennis underholder fra kl. 16.00.
Lørdag kommer Randers-bandet La Orchestra forbi og underholder fra kl. 15.00.
La Orchestra spiller populær, glad “syng” med musik.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bryghuset introducerer ny øl' til en bekendt