
Illustrationsfoto.
Ældre Sagen inviterer på middag
16. april 2018 - kl. 7:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er dejligt med et godt måltid, og det er især godt, hvis man samtidig er i godt selskab.
Det kan Skagens ældre komme, når Ældre Sagens lokalafdeling torsdag 26. april byder på både et godt måltid mad og kaffe med lagkage.
Arrangementet er en del af det landsomfattende Danmark Spiser Sammen, og det er gratis at deltage.
Ældre Sagens arrangement holdes på Ankermedet Dagcenter, og det begynder klokken 18.
For at være med skal man tilmelde sig på forhånd.
Det skal ske tirsdag 24. april mellem kl. 16.00 og 18.00 til lokalafdelingens formand, Ivan Bach Jensen, på telefon 27586975.
Alle ældre – også ældre, som ikke er medlem af Ældre Sagen – kan være med. Dog er der et begrænset antal pladser, hvorfor tilmelding er nødvendig.
Danmark Spiser Sammen er arrangeret i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed, og netop et godt måltid er en god anledning til en god snak og til at møde bekendte og søde mennesker, man ikke kendte i forvejen, på en hyggelig måde.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ældre Sagen inviterer på middag' til en bekendt