Elever gav den gas på Skagen Skole
27. april 2018 - kl. 10:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag eftermiddag var der fyldt med forældre og elever i Skagen Skoles SFO, hvor der blev afholdt MGP show.
De sidste fem mandage har de 14 grupper, hver især øvet diverse MGP numre, lige fra Danse i Måneskin til den nyeste vinder af børnenes MGP. Børnene var meget spændte og nervøse.
Forældrene, bedsteforældre og søskende var mødt talstærkt op for at se det fantastiske show, som også bød på to fællesnumre med balloner og konfetti.
Forældrene havde bagt kage, hvortil SFO’en bød på kaffe og saftevand.
Flere forældre har udtalt at deres børn har øvet på livet løs hjemme i stuerne og på alle andre tidspunkter af døgnet.
Onsdag middag var der generalprøve, hvor Pilekrattet og Mattisborgen mødte op med ca. 25 børn hver. Derudover var resten af indskolingen, s-klasserne og 3 klasserne også med til at skabe en fantastisk stemning. Efter generalprøven var børnene helt klar til det store show for forældrene torsdag.
De dygtige elever og pædagoger holder nu en velfortjent weekend.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Elever gav den gas på Skagen Skole' til en bekendt