STOR interesse om SIND’s foredrag i morgen

Illustrationsfoto.

STOR interesse om SIND’s foredrag i morgen

29. april 2018 - kl. 8:33 - af

Der er meget stor interesse om SIND’s foredrag: “Børn med angst” i Arena Nord i Frederikshavn den 30. april kl. 19.00

Der er gratis entré – men kom i god tid – der er begrænset antal pladser (180 pladser)

Vi oplever meget stor interesse for vores foredrag udtaler formand Kim-Philip Hejslet fra den lokale SIND-afdeling.

Vi har fået mange tilbagemeldinger fra borgere, institutioner og skoler fra HELE Kommunen – og der er generelt meget stor opbakning lyder det fra den lokale SIND-afdeling

Angst er ikke kun noget, der rammer voksne. Mange børn slås også med den, og børn har svært ved at tale om deres følelser, så det er ikke altid til at se. Men når et barn begynder at isolere sig mere og mere, går grædende til skolen eller simpelthen nægter at gå derhen, er det ret tydeligt, at der er noget galt. Det er svært for omgivelserne at forstå, og situationen bliver ofte misforstået, så problemet bliver forklaret med, at det bare er forældrenes dårlige opdragelse og et vrangvilligt barn.

Det er to meget kompetente personer man kan opleve. Mia Kristina Hansen, der er formand for Foreningen for Børn med Angst og mor til en søn med angst, samt børne- og ungdomspsykolog Emil Rask.

Foreningen for børn med angst er en selvstændig foreningen under SIND, som støtter og vejleder forældre, samt arbejder med at få gjort politikerne opmærksomme på de problemstillinger, familier med børn med angst slås med. I nogle kommuner kører man et angstbehandlingsprogram, som hedder Cool Kids, der benytter sig af elementer fra kognitiv adfærdsterapi. Nogle skoler tilbyder eneundervisning og hjemmeundervisning til de børn, som har svært ved at gå til skolen og være sammen med andre. Men mange familier ender også med selv at skaffe privat psykolog til deres barn.

Psykolog Emil Rask arbejder i egen praksis i Aarhus, hvor han specialiserer sig i at hjælpe børn og unge med angst. Emil er uddannet i Cool Kids programmet fra Angstklinikken v. Aarhus Universitet og har siden 2014 lavet både behandling og undervisning efter Cool Kids programmet.

Udover Mias egne private erfaringer i forhold til børn med angst, er hun uddannet pædagog, og har professionel erfaring med angstbehandlingsprogrammet Cool Kids. Emil vil komme med et kort oplæg om, hvordan vi kan forstå angst og hjælpe børn og unge med at lære at leve et liv, hvor det ikke er angsten, der styrer. Mia vil fortælle om sine erfaringer både som mor til en dreng med angst, og i forhold til de generelle erfaringer hun har til børn med angst.                        Efterfølgende vil der være mulighed debat og spørgsmål.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

SIND Frederikshavn Lokalafdeling

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'STOR interesse om SIND's foredrag i morgen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger