Ny praksis om borgerforslag til Teknisk Udvalg

Arkivfoto.

Ny praksis om borgerforslag til Teknisk Udvalg

13. maj 2018 - kl. 6:21 - af

Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune har igennem en årrække haft en åben ønskeliste for borgere. Til den kan man sende forslag vedrørende fx forbedret trafiksikkerhed, nye cykelstier eller andre ønsker til eller ændring af forhold, der berører Teknisk Udvalgs beslutnings kompetence. Listen er oprettet på et tidspunkt, hvor udvalgets budget var større end det er nu. Det betyder, at mange af ønskerne er uden for økonomisk rækkevidde, fordi de kræver et meget større råderum, end det er i dag. Derfor har Teknisk Udvalg besluttet at ændre praksis for listen.

”Der er simpelthen behov for at nulstille den. Det vil sige, at vi efterkommer de ønsker, som vi har budget til. Og derefter begynder vi på en frisk. Vi også gerne fremover modtage forslag fra alle, der interesserer sig for fx veje eller gadebelysning, men for at vi kan prioritere de mest nødvendige investeringer inden for den økonomi vi har til rådighed, så vil vi altså nulstille listen en gang om året. Det sker, når vi har lagt udvalgets budget. På den måde undgår vi at have ønsker stående, som måske er forældede. Samtidig kan vi få øje på de mest aktuelle forslag, der er behov for at efterkomme i Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen, formand, Teknisk Udvalg, Frederikshavn Kommune.

De borgere, der har haft et forslag på listen, som ikke er efterkommet, vil modtage et brev fra Frederikshavn Kommune. Heraf vil det fremgå, at de er velkomne til at stille forslaget på ny, hvis det stadig er aktuelt. Og så vil det det være på listen frem til prioriteringen ved næste års budget.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny praksis om borgerforslag til Teknisk Udvalg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger