Forsyningen beretter om fint regnskab i 2017

Forsyningen beretter om fint regnskab i 2017

31. maj 2018 - kl. 11:11 - af

Onsdag den 30. maj 2018 blev der afholdt generalforsamling i Frederikshavn Forsyning A/S, hvor formand Jens Hedegaard Kristensen fremlagde sin beretning for 2017.
Årets resultat efter skat blev 21,5 mio. kr. mod 41. mio. kr. i 2016. Resultatet er realiseret via overskud i samtlige datterselskaber. I 2017 er resultaterne i de enkelte selskaber varierende, men giver alle overskud. Antallet af kundeforhold er nu oppe på 157.500.  

”2017 var endnu et år, hvor Frederikshavn Forsyning med sine datterselskaber sikrede kunderne i Frederikshavn Kommune forsyninger til stabile og lave priser”, indleder formand for Frederikshavn Forsyning A/S, Jens Hedegaard sin beretning med.

Hvile i sig selv
Selskaberne, der hører under Forsyningen, er alle drevet efter ”hvile i sig selv” princippet. Det betyder, at hvert selskabs økonomiske overskud forbliver i selskabet og indgår i de følgende års drift, anlæg eller tilbagebetales til selskabets kunder i form af ekstraordinære prisnedsættelser. Der er derfor ingen, som trækker penge ud af selskaberne til andre formål eller til de andre selskaber.

Genanvendelse skal give bedre udbytte
Et gennemgående nøgleord hos selskaberne i Frederikshavn Forsyning har i 2017 været genanvendelse. Hos Frederikshavn Affald A/S er der igangsat planer om implementering af den nye affaldssorteringsordning, som træder i kraft fra efteråret 2018. Med den nye ordning bliver organisk og uorganisk affald opdelt. Det organiske affald kan vi omdanne til biogas, som kan bruges til el, varme og brændstof til køretøjer. Ligeledes skal et tæt samarbejde mellem fiskeindustri, Skagen Varmeværk og Forsyningen om kort tid sikre, at det organiske materiale i spildevand bliver omdannet til energi på Skagen Renseanlæg og via varmeværket blive til billigere opvarmning hos fjernvarmekunderne i Skagen. På den måde får fiskeindustrien renset sit spildevand til en billigere pris, renseanlægget bliver selvforsynende med energi og fjernvarmekunder i Skagen får billig og miljøvenlig varme i radiatorerne. Dette er en win win situation for alle parter.

1 kommentarer til “Forsyningen beretter om fint regnskab i 2017” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Forsyningen beretter om fint regnskab i 2017”

  • Peter Sørensen

    Fjernvarmekunderne i Skagen skal nu betale kr. 1.200,- mere om året fordi Forsyningen har lukket Skagen Forbrænding.
    Det omtalte projekt med spildevand giver efter de mest optimistiske udregninger måske 10% af den energi der var i affaldsvarmen.
    Så påstanden om at Forsyningen bidrager til “billigere opvarmning hos fjernvarmekunderne i Skagen” skal altså læses sådan, at de måske kan nøjes med en stigning på kr. 1.100,-/år, når eller snarere hvis spildevandsprojektet kommer til at virke optimalt.
    Jeg tror man skal hedde Jens Hedegaard for at forstå ovennævnte som en “Win Win situation”.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsyningen beretter om fint regnskab i 2017' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger