Danmarkspremiere, dinosaurer og norsk tragedie

Det er ikke let, at håndtere dinosaurerne. Scene fra filmen.

Danmarkspremiere, dinosaurer og norsk tragedie

19. juni 2018 - kl. 9:38 - af

Skagen Bio præsenterer tre nye film i næste uge, hvor biografen også indleder sommersæsonen med film, der er egnet for børn, flere eftermiddage i løbet af ugen.

Tirsdag aften, 26. juni, er der premiere på den amerikanske actionfilm Jurassic World 2: Fallen Kingdom.

Filmen er på mange måder en opfølgning på den første Jurassic Park-film, der efterhånden har 25 år på bagen.

Dinosaurerne er truet af udslettelse – igen. På Isla Nublar, hvor dinosaurerne tog magten fra menneskene og lagde forlystelsesparken i ruiner, er en slumrende vulkan vakt til live.

Claire Dearing, der ikke var uden skyld i dinosaurernes amokløb, har nu engageret sig i en storstilet redningsaktion, hvor hun også rekrutterer dyretræneren Owen Grady, som i virkeligheden bare gerne vil redde den Velociraptor, han har plejet fra spæd, Blue.

Men pengene til den vældige redningsaktion er ikke bare godgørenhed. Igen er der gang i kræfter, som gerne ser forskningen i dinosaurernes DNA brugt til at fremskaffe en genetisk modificeret dinosaurus med alle dens naturlige dræbende instinkter, men også med intelligens til at lade sig kontrollere af mennesker.

Det bliver en rejse tilbage til hemmeligheder, der har ligget begravet i 25 år, til kendte og ukendte dinosaurer, der nu vandrer vildt på Isla Nublar … og til mødet med en monstrøs krydsning, som skaberen kalder Indoraptor.

Danmarkspremiere

Lidt mere fredeligt går det for sig i den nye Far til Fire-film – Far til Fire i Solen, der har Danmarkspremie torsdag 28. juni. Filmen vises klokken 16.

Familien er på ferie sydpå, men dernede finder de ud af, at de skal kæmpe mod en anden familie om titlen: “Årets Solfamilie.”

Far nægter. Han synes konkurrence er fjollet og proklamerer: Vi er gode nok, som vi er.

Det varer dog kun lige, til at han ser, hvem der er patriark i den anden familie: Bjørn, som mobbede far igennem hele deres skoletid.

Det der var tænkt som en hyggelig dyst, bliver snart til en desperat kamp for ære og oprejsning, og det er kun ved børnenes kærlige og opfindsomme indgriben, han bliver klogere og indser, at han og hans familie ikke behøver at forstille sig.

De er vitterligt gode nok – præcis som de er!

Norsk tragedie

  1. juli er en dato, som har brændt sig ind i erindringen hos alle nordmænd og hos mennesker i mange andre lande med.

Det er datoen for tragedien på Utøya.

Tragedien danner nu baggrund for en film, der er instrueret af Erik Poppe.

UTØYA 22. JULI handler om dagen vi aldrig glemmer, men har svært ved at forstå.

En stor mængde fakta fra AUFs Sommerlejr 22. juli 2011 er allerede gengivet i retssager, bøger og i medierne. Men de færreste af os ved meget om den ufattelige panik og forvirring som opstod, eller de umulige valg ofrene blev stillet overfor. En terror som påførte så mange en frygt og sorg, som de må leve med resten af deres liv.

UTØYA 22. juli er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og kendte fakta, og skabt i tæt dialog med flere overlevende.

Af respekt for ofrende og deres pårørende er karakterer og enkeltoplevelser opdigtede.

I filmen møder vi Kaja og hendes venner på sommerlejren og ser hændelserne sådan som de kunne have set ud for nogen på øen. Filmen starter da de unge, chokerede over bombeangrebet i Oslo, beroliger deres pårørende med at de er langt derfra.

Den trygge atmosfære bliver brudt, da der høres skud. Så følger vi Kaja i hendes kamp for at overleve – minut for minut. Meget af det som har været skrevet og sagt i medierne har handlet om terroristens manifest, dom, soningsforholdet og navneændring.

Med spillefilmen UTØYA 22. JULI har instruktør Erik Poppe ønsket at beskrive ungdommens kamp for at overleve det ubegribelige, og bringe opmærksomheden tilbage på ofrene; de dræbte og de som overlevede.

– Deres pårørende, familier og efterladte: Deres oplevelse af denne politiske terror er svær at beskrive med ord. Jeg håber filmen kan bidrage til vores medfølelse og omsorg for de, som er ladt tilbage, og skabe en større forståelse for hvordan tilfældigheder råder over alles skæbner i det kaos, som opstod da ondskaben slog ned, siger Erik Poppe blandt andet om filmen.

UTØYA 22. JULI vises om aftenen torsdag 28. juni og søndag 1. juli.

Den første uge af juli, hvor der er SkagenFestival, viser Skagen Bio ikke film.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarkspremiere, dinosaurer og norsk tragedie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger