Pirat-camping i Vesterby
13. juli 2018 - kl. 7:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra en af avisens læsere:
Skal den smukkeste gamle bydel i Skagen være pirat-camping plads for gratister ?
Tyskland har som sædvanligt løst denne slags problemer for mange år siden.
Der er indrettet specielle pladser for denne type af camping-folk.
Der betales et rimeligt gebyr for denne service og pirat-campering straffes med bøder.
Håber at avisen medvirker til at sparke debatten i gang, da politikerne ikke er modne til at løse problemet.
MVH
Leif Thomsen
17 kommentarer til “Pirat-camping i Vesterby” under annoncerne.
Hej
Den mennesketomme, og ubenyttede park overfor Kappelborg vil være et fint sted for et antal auto campere. Der kommer aldrig et øje
Stef
Vi har flere gange lejet et autocamper i Tyskland, München og Köln, hvor man kører til udlejer, stiller sin egen bil på indhegnetområde og så kører ud i DET BLÅ med en ny-autocamper…kan kraftig anbefales, vi overnattede så for det meste på campingpladser, men bl.a. i Honfleur overnattede vi på en Stell-platz – vinteropbevaringspladsen for lystbåde.
Meget velorganiseret, plads til ca. 220 autocampere, el-stik til halvdelen, mulighed for tømning af gråt/sort spildvand og tapning af friskvand.
Billetautomat til overnatning og for de som havde el -og pladsen fyldt op ud på aftenen!
200 X 20 Euro!! og gå afstand til den smukke by.
udlejningsfirma:
https://www.mcrent.de
(jeg får ikke procenter)
Vi var med camperen i Skagen og benyttede Skagen Camping, som netop tilbyder specielle pladser for camperfolket til en rimelig pris. De har forstået at tilpasse sig et nyt segment indenfor campinglivet.
I april var jeg på Skagen Bytings vegne rundt for at tale med ledere eller personale på de campingpladser, der dengang var åbne. Mit ærinde var at samle viden om, hvorvidt autocamperne benyttede campingpladserne, og hvilken service pladserne stillede til rådighed til hvilken pris. Det skete på foranledning af et af Bytingets medlemmer.
Siden har Bytinget nedsat et 2 mands udvalg til at undersøge,hvilke(n)løsning(er), der passer bedst til Skagen.
Derfor har jeg under og efter festivalen cyklet rundt i byen for at se, hvor mange autocampere, der var parkeret hvor.
Under Festivalen var der mange autocampere i byen, og en hel del var selvsagt nødt til at parkere diverse steder, hvis de ville være her, hvilket festivalens arrangører formentlig var glade for, at de var.
Siden har autocamperne bortset fra meget, meget få benyttet de autoriserede pladser på Grenen, på havnen og på parkeringspladserne foran havnemesterboligen og rådhuset.
Selv om der er tale om mere eller mindre tilfældige data opsamlet på forskellige tider af dagen fra kl.8 til 22, vil Bytinget anvende materialet til at vurdere, hvilke skridt vi kan/vil tage til efteråret.
Ledif henviser til et glimrende eksempel fra Kerteminde, hvor man på en begavet måde har taklet, at løsne op for gode løsninger og service til Autocamper folket. Flere af vore egne lystbådehavne i Kommunen har set perspektivet i, at bruge lystbåde sejlernes vinterhi til autocampere om sommeren. Der er faktisk muligheder for en Kommune med 10 Havne og 120 km badestrand, at sætte det her i system. Det ville tage brodden af kritikken for de lokale, der mener at autocamperne kommer lidt for tæt på privatboliger m.m. Omvendt vil Autocamper folket opleve, at ingen anser dem som sigøjnere, men derimod velkomne turister.
Økonomien i det her vil jeg ikke befatte mig med, blot henvise til Kerteminde, hvor ca 1800 overnatninger pr år af 140 kr. på det nærmeste har betalt investeringen hjem på et år. Hertil kommer hvad autocamper folket bruger af penge i byen.
Annonceringen klarer autocamper folket selv igennem deres internationale fagblade.
I dagens udgave af Fyns Stiftstidende er der en artikel fra Kerteminde, her har kommunen og havnen, i fællesskab, brugt ca. kr. 300.000 på en autocamperplads ved Marinaen. Pladsen er indrettet til 40 køretøjer, en overnatning koster kr. 140,- det er en kæmpe succes. Hvorfor ikke gøre det samme i Skagen?
Jeg må give Zobbe ret. De må gerne blive væk fra Skagen. Ingen vil savne dem.
Rigtig mange af dem er totalt uden hæmninger. De kaster deres vogn, hvor de har lyst. De er dog især glade for god udsigt og et gratis offentligt toilet i nærheden.
Enkelte af dem benytter campingpladserne (superfint), men flertallet er “gratister”. Kun et totalforbud mod overnatning på offentlig område – fulgt op med bøder kan flytte disse mennesker ind på campingpladserne, hvor de hører hjemme.
Jeg bryder mig ikke om, at der holder en autocamper i ugevis udenfor vores stuevindue, og vi kan kikke direkte ind på campisten, der ligger og sover. Der er jo varmt, så døren står åben. Der er kun et fortovs bredde imellem os.
Men jeg er nok helt forkert på den?
Kære John,
Læste kun første afsnit og nåede kun til sidste linie “De kører videre”.
Synes det lyder som en pragtfuld ide – kun lidt synd for redningsbåden 🙂
Det bedste for Skagen ville være at autocampere fra vest svinger til højre i rundkørslen nord for Ålbæk og autocampere fra syd fortsatte rundt og tog tredje afkørsel mod vest i samme rundkørsel 😀
Magen til nasserøve og autonome idioter skal man helt tilbage til tresserne for at finde – og det er vel også derfra de kommer 😉
Det er en helt forfejlet holdning at tro, at autocampere, når der er mulighed for det, SKAL benytte campingpladser, men kan gøre det hvis de føler for det. Dermed ikke sagt at hele Danmark skal være en stor parkeringsplads for autocampere, og heller ikke at det SKAL være gratis, for der er betalingsvillighed, når bare man ikke skal betale for en en masse som man ikke har brug for og beliggenhed er rigtig. Det er også forfejlet hvis man tror at hvis man kan spænde ben for autocamper overnatninger uden for campingpladser, så besøger man nok campingpladser. Det gør de ikke. De køre videre.
52% fortrækker autocamperpladser, 7% campingpladser og 22% en blanding af begge dele. Resten er fricampere og andre kombinationer (promobil 2017)
Segmentet består i høj grad af en aldersgruppe, der er fri af arbejdsmarkedet og derfor benytter de også deres køretøjer, når det ikke længere passer campingpladserne at holde åbent. Det er jo en kendsgerning at i ingen af de pladser der ikke har vinteråbent, dårligt nok har åben i den periode de må iflg campingreglementet. I princippet er en autocamper altid på ferie. Ferieoplevelsen indeholder også aktiviteter, herunder besøg i butikker, museer, restauranter og attraktioner, der bidrager til de handlendes omsætning og dermed også til kommune og statskassen.
Der omtales ofte gratis – Det er ikke det, det drejer sig om. Autocamperturister vil gerne betale, bare ikke for en masse de ikke har brug for, og det har bla. Søndervig Camping med flere fundet ud af for længst, og autocamperne kvitterer med at besøge dem. Autocampere er meget mobile – føler man sig ikke velkommen, flytter man til næste by. Autocamperturister søger et frit liv, uden omklamring fra campingpladser. Såden er det overalt i Europa. De der vil besøge en campingplads, skal nok selv opsøge dem. Ingen vil ofre prisen på en autocamper, udelukkende for at bo på en campingplads, der har en beliggenhed der besværliggør besøg i byer og attraktioner. Det er helt i modstrid med idéen om friheden og adfærden omkring autocampere.
I næsten 20 år har vi hørt den samme klagesang, og campingpladserne synger stadig, for at klamre sig til deres selvbestaltede monopol, og med det konkursramte Campingråd der efter unfair konkurrence indgik konkursbegæring på grundlag af konkurrenceforvridning med campingpas og karteldannelse med aftalte priser på campingpas, ser deres afløsere Outdoor-Camping-Ferie-Fritid ocff.dk til at følge i deres fordspor. Alene navnet afspejler, hvilke planer de har og anklagerne lyder meget hult.
Kommuner kan inden for rammene af kommunalfuldmagten støtte erhvervlivet, fritidsaktiviter og turismen, og kommuner driver også campingpladser og vandrehjem, også selv om dette kan betyde konkurrence til hotelerhvervet og med campingpladserne mange hytter, sommerhusudlejning. Til gengæld har campingpladserne brug for fastliggere, der giver budgetsikkerhed, men dårlige indtægter på omregnet omkring 50 kr om dagen ! Sidste nye er at købe en hytte på en campingplads og udleje den når man ikke benytter den ?
Det drejer sig ikke om Campingpladser kontra gratis overnatning, som i øvrigt er fuldt lovligt i følge færdselsloven, med mindre det er begrænset med skilte og at køretøjerne kan være inden for eventuelle afstribninger. Det er ikke sort eller hvidt, men med mange nuancer imellem og det frie valg til at vælge. Campingpladser der holder lukket i mere end halvdelen af året, som ofte er fejlplaceret i forhold til formålet med besøget, er ikke autocamperturisternes første valg ! I mange år har autocamperturisterne haft muligheden for at benytte campingpladser og det har de med al tydelighed ikke lyst til. Du vælger også frit hvilken butik du ønsker at handle i, der er ingen forskel. Det drejer sig om den frie konkurrence. Kan man ikke klare sig i den, så må man lukke og finde på noget andet. Det drejer sig alså ikke om at tage noget fra campingpladserne, for de har aldrig haft det. Monopol er fortid.
Det er 2 millioner autocampere i Europa og de stiger med ca. 111.000 om året i Europa. 13,5 millioner overnatning på autocamperpladser uden for campingpladser i Tyskland, der generere 10 milliarder DKK (dwif.de), dertil kommer 14,5 millioner dagsturister i autocampere. Der findes campingpladser som har funderet pladser og med separat til og frakørsel. Jeg ved at flere af disse campingpladser der har lavet tiltag for autocampere både facilitetsmæssigt og prismæssigt bliver moppet at deres campingplads kollegaer for at ødelægge erhvervet.
Det er på tide at Danmark ser muligheder i stedet for begrænsninger, der er mange turister i autocampere, der venter på mildere vinde i Danmark.
https://www.ft.dk/…/kou/spm/121/svar/1152685/1395105.pdf
https://www.ft.dk/…/tru/spm/660/svar/1422177/1784535.pdf
http://www.autocamper-info.dk/…/653-vide-regler-for…
Med venlig hilsen – John Ipsen, www.autocamper-info.dk
Ikke usædvanligt at nogle autocampister holder et gratis sted. Har de råd til autocamper, har de også råd til at betale på en campingplads
De skal da ikke have lov at overnatte og skaffe sig af med afald med mere uden at betale ligesom andre campister
Ikke noget kønt syn – Skæmmer udsigten !!! Hvad med at sætte et skilt op?
Det er vel konkurrence momentet mellem de etablerede campingpladser og oprettelsen af auto camperområder der er det største politiske problem – eller?
Man kan ikke stoppe udviklingen med autocampere og bør derfor hurtigst mulig springe på vognen, så der skabes ordnede forhold. Se på alle vor omkringliggende nabo lande nord og syd.r
Altsaa,jeg forstaar ikke jeres problemer i vores lille by.Lad dem da staa der.Campingpladserne er jo overfüldte,og Skagen har ikke skaffet stellpladser til dem endnu.De campister staar höjst et par dage.Pirat camper,har aldrig hört saa dumt et navn för.God weekend.
Venlig hilse Jette
Leif Thomsen, jeg syntes du har gjort det rette. Det har aldrig været hensigten med denne parkeringsplads, at den skulle anvendes til camping. Ved, at det er foregået de sidste par uger!
Leif Thomsen, hvis du mener der er foregået noget ulovligt har du vel haft kontakt til politiet.