![Foto: Nicolai Perjesi. Serieiværksætteren Martin Thorborg holder foredrag i Skagen](/thumbnail.jpg?src=https%3A%2F%2Fwww.skagensavis.dk%2Fwp-content%2Fuploads%2F2018%2F07%2Fmartin_thorborg_nicolai_perjesi.jpg&w=600&h=400)
Foto: Nicolai Perjesi.
Serieiværksætteren Martin Thorborg holder foredrag i Skagen
16. juli 2018 - kl. 8:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Serieiværksætteren Martin Thorborg er i skrivende stund på iværksætter-tourné i hele Danmark, hvor han afholder 15 foredrag i løbet af sommeren. Lørdag d. 21 juli kommer turen til Skagen.
Martin Thorborg har været iværksætter i snart 25 år og har mere end 30 virksomheder på CV’et. Af dem er blandt andet succeserne Jubii, SpamFighter, Amino, Ageras og Dinero Regnskabsprogram, som han i øjeblikket er adm. Direktør for. Som foredragsholder har han afholdt mere end 500 foredrag om iværksætteri.
Han har solgt virksomheder for mere end én milliard DKK, men er også gået konkurs to gange. Med andre ord har han oplevet snart alt, hvad en iværksætter kan opleve. Netop dét handler foredraget om. Han vil dele ud af sine egne erfaringer og give en masse tips og tricks, som du kan tage med hjem – hvad enten du allerede er selvstændig, eller ønsker at blive det. Der vil efter foredraget være masser af tid til at stille spørgsmål.
Foredraget koster 300 DKK inkl. gebyr. Du kan købe din billet her (https://billetto.dk/e/martin-thorborg-ivaerksaetter-tour-sommeren-2018-skagen-billetter-296467).
Foredraget afholdes fra kl. 19 – 21 i holdsalen hos LOOP Fitness Skagen, Buttervej 33B. Der er fri parkering og mulighed for at købe øl og vand.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Serieiværksætteren Martin Thorborg holder foredrag i Skagen' til en bekendt