Så er det tid til Turistfiskeauktionen

Arkivfoto.

Så er det tid til Turistfiskeauktionen

17. juli 2018 - kl. 6:39 - af

Et godt tilbud til Skagens Turister. Køb frisk fisk direkte på Skagen Fiskeauktion, og støt samtidigt en god sag ved årets turistfiskeauktion.

Traditionen tro er det igen tid til årets turistfiskeauktion i Skagen.

Her får alle mulighed for at deltage i en traditionel fiskeauktion i Skagens auktionshaller og købe fisk til eget brug.

Der er naturligvis tale om friskfanget fisk, pakket i portioner til enhver husholdning og til hygge ved grillen her i sommertiden. Der er også andre gode tilbud, og i år vil der også være mulighed for at byde på nyfangede friskkogte hummere.

Denne populære sommer event arrangeres af Lions Club Skagen i fællesskab med Skagen Fiskeriforenings Hjælpefond. Skagens fiskere og forskellige fiskeindustrier har velvilligt sponseret alt fisk der sælges på auktionen, hvilket hvert år gør det muligt for arrangørerne at uddele den samlede ubeskårede indtægt fra arrangementet til velgørenhedsarbejde.

Alt fisk der sælges på auktionen kan besigtiges fra kl. 12:00 hvor der også vil være mulighed for at få sulten stillet i form af varme fiskefrikadeller, silde- og laksedogs sammen med øl eller vand.

Hold ikke hænderne nede, når auktionarius udbyder et væld af de lækre ting. Husk en hånd i vejret betyder et bud, og dem vil vi gerne have mange af til vort velgørenhedsarbejde.

De unge mennesker, der har fået plads på fars skuldre kan også være med ved at række hånden i vejret – far betaler nok, hvis I er så heldige at få buddet.

Turistfiskeauktionen i Skagen afholdes i auktionshallen fredag d. 20. juli 2018 kl. 14:00

Vel mødt til en hyggelig og fornøjelig eftermiddag i auktionshallen.

Venlig hilsen

LIONS CLUB SKAGEN

SKAGEN FISKERIFORENINGS HJÆLPEFOND

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er det tid til Turistfiskeauktionen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger