Enighed om ny Folkeoplysningsordning

Enighed om ny Folkeoplysningsordning

20. juli 2018 - kl. 9:31 - af

Formanden og næstformanden for Kultur- og fritidsudvalget, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF), Idrætssamvirke (IS) og formanden for folkeoplysningsudvalget, har brugt den første del af sommeren på at tygge høringssvar igennem og forhandle en ny tilskudsordning for det frivillige folkeoplysende arbejde i Frederikshavn Kommune på plads. Det er den nu. Den nye ordning er blevet til i tæt samarbejde og selvom ikke alle har fået alle ønsker opfyldt, er der lavet et godt og konstruktivt kompromis.

Den samlede nye folkeoplysningsordning fremlægges offentligt i forbindelse med at Kultur- og Fritidsudvalget behandler den på sit møde den 15. august, hvorefter der er dialogmøde med foreningerne den 27. august kl 17.

Hovedlinjerne i ordningen er:

  • Flere midler til aktivitet, særligt blandt børn og unge
  • 25års reglen lempes
  • Tilskud til frivillige og til uddannelse bevares
  • Der etableres 3 nye puljer til hhv. transport, talent og visioner.
  • Alle særordninger opsiges og alle foreninger ”normaliseres”, så de får tilskud på samme vilkår. Det betyder bl.a. at kommercielle og folkeoplysende aktiviteter skal skilles ad.

Anders Broholm (V), formand for Kultur- og fritidsudvalget:

”Jeg er utrolig glad for, at vi i samlet flok har lavet en god ny ordning. Det her tegner godt for fremtiden for det frivillige folkeoplysende arbejde i Frederikshavn Kommune. Den nye folkeoplysningsordning gør det lettere at være frivillig folkeoplysende forening og vi får løst mange af de problemer, der har været i den gamle ordning. Jeg er meget glad for, at foreningernes høringssvar og paraplyorganisationernes synpunkter i den grad er blevet inddraget. Dette har bestemt ikke været en ”skin-høring”, for der er ændret meget siden det første udkast – og til det bedre!”

Bjarne Kvist (S) næstformand i Kultur- og fritidsudvalget:

”I efterårets valgkamp lovede vi bredt politisk, at vi i det nye Kultur- og Fritidsudvalg ville tage tilskudsordningen op til revision snarest efter valget.
Nu står vi, efter et rigtigt godt og konstruktivt forløb hvor foreningslivets repræsentanter har haft maksimal indflydelse, med forslag til en ny ordning som efter socialdemokraternes holdning er en meget klar forbedring.
Nogle får mindre og nogle får mere end før i tilskud, men sådan vil det være når man gennemfører en harmonisering, som stiller alle lige, og som gør op med tidligere tiders særordninger, men det glæder os at der har været enighed om at sikre en overgangsordning, så alle vil have mulighed for at tilpasse sig de nye betingelser for tilskud.”

Henrik Carlsen, formand for Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF):

”FUF er meget tilfredse med forhandlingerne, og at der er blevet lyttet til foreningernes høringssvar. Ikke alle vores ønsker er opfyldt, men vi har forhandlet det bedst mulige hjem. Yderst positivt er det, at aktivitet blandt børn og unge fremover opprioriteres og støttes mere end dobbelt af tidligere, at den frivillige ulønnede indsats fortsat påskønnes, og at støtteordningen gøres administrativt lettere.

Tak for godt samarbejde til forvaltning CKF, formand og næstformand i KFU samt Idrætssamvirket og folkeoplysningsudvalgets formand. Processen har været presset her op til sommeren, men KFU’s formand Anders Broholm har været særdeles imødekommende, lydhør, og ikke mindst forhandlingsvenlig. Dygtig ledelse af komplicerede forhandlinger. Helt nye positive takter fra KFU, som tegner rigtig godt for den kommende dialog.”

Tommy Thomsen formand for Idrætssamvirke:    

”Idrætssamvirket glæder sig over at vi nu efter mange års tilløb får lavet en tilskudsordning der gør op med forskelsbehandlingen af foreningslivet. Og hvor toppen bliver taget af de værste virkninger af 25 års reglen.   
Med en fordobling af aktivitetstilskuddet som nu benævnes medlemstilskud, får foreningerne mere frihed til at anvende pengene der hvor de gør mest gavn i deres forening. 
Arbejdet med talentudvikling kræver flere resurser, hvorfor vi ser den nye Talentpulje som en mulighed for foreninger med de højst rangerende udøvere at søge dækning for nogle af deres ekstraordinære omkostninger.”

Steen Jensen, formand for Folkeoplysningsudvalget:

”Jeg kan med tilfredshed konstatere, at der i høj grad er blevet lyttet til de mange høringssvar, og at den nye folkeoplysningsordning ligger langt fra det oprindelig høringsudkast og tættere på det vi kender. 
Jeg glædes over, at aktivitetstimetallet i den nye ordning nærmest fordobles og får 1. prioritet, og at der også fremover kan udbetales til sociale aktiviteter.

Udarbejdelsen af den nye ordning er foregået i åbenhed. Jeg glæder mig til at høre foreningernes kommentarer til den nye ordning på et nyt dialogmøde d. 27. august.”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Enighed om ny Folkeoplysningsordning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER