En aften med sange ved havet

En aften med sange ved havet

23. juli 2018 - kl. 6:01 - af

Ligesom havet var en stor inspiration for de berømte Skagensmalere var det også gældende for mange digtere i og uden for Skagen.

   Det vil man kunne opleve smagsprøver ved Drachmann-aftenen i digterens hus på Hans Baghsvej, onsdag den 25. juli kl. 20 Aftenen har titlen ”Sange ved havet”, hvilket er titlen på en af Drachmanns digtsamlinger, men det betyder ikke, at programmet udelukkende indeholder tekster af denne store digter. Tværtimod vil der også kunne opleves tekster af blandt andre Hans Hartvig Sedorff, Nis Petersen og Evert Taube.

   Der er tale om en saltvandsindsprøjtning leveret af en som sædvanlig veloplagt kvartet bestående af Birgit og Poul Bernth samt Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard., som efter en lille pause i aftnerne er parate til at underholde gæsterne. De to sidstnævnte er netop vendt hjem fra en ferie på Bornholm, hvor de medvirkede ved en kulturfestival med et Drachmann-program.

   Der bliver også denne aften rig lejlighed til at synge med. Ikke mindst da der er indlagt to potpourrier med populære sømandsviser og –sange.

    Der er også i sommer stor interesse for at være med til sommerens første aftner, hvor der har været udsolgt til tre aftner og ikke mange billetter de to andre. Derfor vil det være en god idé at gå ind på husets hjemmeside www. Drachmannshus.dk. Her kan man købe sin billet. I dagene op til den enkelte aften vil der være mulighed for at købe billet i Drachmanns, Michael og Anna Anchers hus og på Skagens Museum.

   Torsdag klokken 11.15 er der causeri i haven. Her vil Poul Bernth fortælle ”Drachmann og Vendsyssel”, og næste tirsdag fortæller Birgit Bernth om ”Drachmann og damerne”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En aften med sange ved havet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger