Familiefilm og fransk drama

En scene fra Huset ved Havet.

Familiefilm og fransk drama

26. juli 2018 - kl. 6:29 - af

Sommerprogrammet i Skagen Bio byder i næste uge på to nye film.

Om eftermiddagen er det en ny familiefilm – animationsfilmen Hotel Transylvania 3, som vises i 3D.

Filmen vises tirsdag og onsdag eftermiddag.

Mavis beslutter sig for at overraske Dracula og resten af familien med en krydstogtsferie.

Med på turen følger snart også resten af monster-slænget til alles fælles fornøjelse.

Ombord på skibet findes alt fra den dejligste mad til monstervolleyball og eksotiske udflugter, og både familie og venner stornyder opholdet og hinandens selskab.

Men drømmeferien bliver til et mareridt, da det går op for Mavis, at Drac er faldet for skibets mystiske kaptajn, Ericka, som skjuler en livsfarlig hemmelighed, der kan koste livet for alle monstre ombord.

Fransk drama

Onsdag aften er der premiere på et fransk drama af instruktøren Robert Guédiguian – Huset ved Havet.

Tre midaldrende søskende genforenes i deres pittoreske barndomshjem ved kysten uden for Marseille efter deres far har lidt et invaliderende slagtilfælde.

Tiden har kilet sig ned mellem dem, og barndommens nærhed er erstattet af voksenlivets uforløste konflikter.

Armand (Gérard Meylan) er blevet ved havet, hvor han har forsøgt at holde familiens hyggelige, lille restaurant i live. Joseph (Jean-Pierre Darroussin) og Angèle (Ariane Ascaride) søgte i stedet lykken i storbyen.

Samlet igen begynder fortidens spøgelser at melde sig, ikke mindst det smertelige minde om Angèles datter, der druknede i havet.

Men som altid hos instruktøren Robert Guédiguian er der små stier ud af fortvivlelsen, når løfter om forsoning, nyt liv og kærlighed melder sig.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Familiefilm og fransk drama' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger