Demens får puljemidler til praksisnært kompetenceløft

Illustrationsfoto.

Demens får puljemidler til praksisnært kompetenceløft

22. august 2018 - kl. 5:03 - af

Socialudvalget får på udvalgets møde i eftermiddag forelagt en orientering om bevilling af puljemidler til praksisnært kompetenceløft på demensområdet.

På Socialudvalgets møde den 16. maj 2018 blev der orienteret om, at Center for Sundhed og Pleje havde søgt Sundhedsstyrelsens pulje Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner.

I begyndelsen af juli kom der tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at der er bevilliget 2.800.558 kr. til det ansøgte projekt, fordelt med 1.200.000 kr. i 2018 og 1.600.558 kr. i 2019 under forudsætning af bevillingsoptagelse på finansloven for 2019. Der er bevilliget 20.272 kr. mindre end det ansøgte beløb.

Projektet, der er søgt midler til, er ”Praksisnært kompetenceløft i demensplejen med særligt fokus på personcentreret omsorg og forebyggelse af udadreagerende adfærd”.

Projektets formål er, at alle faggrupper på kommunens demensafsnit og i Team Demens, samt alle ledere på plejecentrene opnår et implementeret kompetenceløft, der fremmer samspillet mellem disse grupper og øger demensfagligheden med henblik på en mere personcentreret omsorg. Projektet er ledelsesmæssigt forankret i Team Demens.

De bevilligede midler skal bruges i perioden fra 1. juli 2018 frem til udgangen af 2019. Der skal udarbejdes en faglig og økonomisk status for projektet en gang årligt, som skal sendes til Sundhedsstyrelsen. Endeligt regnskab for projektet skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 1. marts 2020.

Sagen sendes også til orientering for Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Demens får puljemidler til praksisnært kompetenceløft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger