Lækkerier til alle på Toldpieren
24. august 2018 - kl. 14:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I forbindelse med Skagen Food & Design Market* er Skagen Fiskeriforening og Skagen Fiskerne at finde på Toldpieren, lige ved siden af den gamle auktionshal.
Her deler lokale fiskere smagsprøver ud til alle. Man kan prøvesmage søkogte rejer, hummer og rødspættefileter.
“Vi håber, selv om vejret ikke er som for 14 dage siden, at uddele mellem 5-6000 smagsprøver på de to dage vi er her”, udtaler formanden for Skagen Fiskeriforening, John Jakobsen, der gerne vil takke FF Skagen Fond og Skagen Skibsforsikrings Fond for økonomisk at bidrage til at uddelingen af smagsprøver i dag og i morgen er muligt.
Der bliver delt smagsprøver ud frem til klokken 17.00 i dag. Kan du ikke nå det i dag, er de der heldigvis også morgen fra 10.00 – 16.00.
Som de seneste par år tager fiskerne afsted til både Århus og København i den nærmeste fremtid for at dele smagsprøver ud på henholdsvis Food Festival og Fiskens Dag.
*Skagen Food og Design Market åbnede i dag. Borgmester Birgit Hansen bød velkommen inden formanden for Socialdemokraterne Mette Frederiksen holdt åbningstalen.
Markedet finder sted i dag og i morgen lørdag i auktionshallen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lækkerier til alle på Toldpieren' til en bekendt