Ønsker at opføre solcellepark nord for Ålbæk

Illustrationsfoto.

Ønsker at opføre solcellepark nord for Ålbæk

28. august 2018 - kl. 8:28 - af

Vores Sol Ejendomsselskab ønsker at opføre en solcellepark ved Råbjerg nord for Ålbæk med et samlet areal på ca. 30 hektar. Vores Sol Ejendomsselskab Gyngemose er hjemmehørende i Søborg nord for København.

Der installeres anlæg med en samlet effekt på op til 20 MW. Anlægget består af solcellepaneler monteret på markstativer med en maksimal højde på 3,95 m.

Desuden placeres det nødvendige antal tekniske småbygninger med en maksimal bygningshøjde på 3,5 m i området. Anlægget afskærmes mod omgivelserne af levende hegn, hvor det er relevant.

Det fremtidige bebyggede areal vil kunne udgøre op til ca. 300.000 m2. Solcellepanelerne vil blive monteret som borde, der står på pæle. Der vil være kørevej på anlægget og ca. 4 m mellem rækkerne. Der vil ikke være nogen bebyggelse udover op til 8 transformerhuse á hver ca. 12 m2, samt 20’’ container til opbevaring.

Der er ikke behov for nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet.

I forbindelse med opførelse af anlægget benyttes stabilt grus eller lignende til befæstelse af interne køreveje og fundering for transformere, teknikbygninger mv.

Solpanelerne vil være anti-refleksbehandlede for at forbedre udbyttet samt for at undgå genskin mod omgivelserne.

Der produceres mindre mængder affald i anlægsfasen. Plastik og lignende afhændes i henhold til Frederikshavn Kommunes retningslinjer. Der vil ikke være vandforbrug i anlægsfasen, og der vil ikke blive udledt spildevand, hverken til rensningsanlæg eller til vandløb, søer eller hav i anlægsperioden. Regnvand håndteres på egen grund i anlægsperioden.

Der er ikke visuel kontakt til kysten fra området, bl.a. på grund af eksisterende bevoksning langs Ålbækvej. Jernbanen afgrænser området i retning mod kysten og er den primære hindring for passage i retning af kysten.

Området er i dag beplantet med energipil, som høstes årligt. Denne beplantning fjernes i forbindelse med anlæggets opførelse, mens 2 mindre hedearealer indenfor projektområdets afgrænsning friholdes.

Afstanden er 1,2 km mod sydøst til Ålbæk Strand. Der er 1,5 km afstand mod nord til Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde Råbjerg Mile / Hulsig Hede samt 14 km mod sydsydøst til Ramsarområde Hirsholmene.

Anlægsperioden forventes at strække sig over 3 måneder. Startdato er pt. ukendt.

Hvis man ønsker at klage over kommunens afgørelse, skal dette ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber den 17. september.

 

Link, hvor der kan læses mere om projektet

https://frederikshavn.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/screeningsafgoerelse-efter-reglerne-om-miljoevurdering-af-en-solcellepark-nord-for-%C3%A5lbaek/

 

 

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Ønsker at opføre solcellepark nord for Ålbæk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Ønsker at opføre solcellepark nord for Ålbæk”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønsker at opføre solcellepark nord for Ålbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger