Kystsikringsprojekt ved Gl. Skagen kan sættes i gang

Kystsikringsprojekt ved Gl. Skagen kan sættes i gang

1. september 2018 - kl. 6:39 - af

Frederikshavn Kommune har den 17. august modtaget orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen om Kystdirektoratets tilladelse til Frederikshavn Kommune til et kystbeskyttelsesprojekt ved Gl. Skagen.

Tilladelsen var påklaget af ejeren af ejendommen Rævehulevej 34 (”Fellen”).

Klagenævnet afviser i sin afgørelse at realitetsbehandle klagen, da klagepunkterne vurderes ikke at omfatte retlige spørgsmål. Kystdirektoratets afgørelse kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kystbeskyttelsesprojektet kan således igangsættes nu, og Teknisk Udvalg får forelagt sagen til politisk behandli9ng på udvalgets næste møde den 3. september.

Frederikshavn Kommune er blevet kontaktet af Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen vedr. muligheden for at nedsætte et byggeudvalg omkring projektet.

Byggeudvalgets overordnede opgave vil blive at være projektejer, herunder at sikre fremdrift, være ansvarlig for overholdelse af de økonomiske rammer i forhold til bevillingen, sikre, at projektet leveres og udføres i den forudsatte kvalitet, afrapportere til Teknisk Udvalg i tilfælde af ændringer i tid, økonomi eller kvalitet, udarbejde anlægsregnskab samt overdrage anlæggets vedligeholdelse til Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen.

Til byggeudvalget udpeges fra Frederikshavn Kommune: Tommy Rise fra Center for Park og Vej og Tinne Stougaard fra Center for Teknik og Miljø. Fra Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen udpeges Jørgen Skeel og Alfred Hansen. Desuden vil A1 Consult A/S deltage i byggeudvalget som bygherrerådgiver.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Teknisk Udvalg godkender nedsættelsen af det beskrevne byggeudvalg.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kystsikringsprojekt ved Gl. Skagen kan sættes i gang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger