Forslag til nye mål for detailhandelen

Forslag til nye mål for detailhandelen

4. september 2018 - kl. 6:26 - af

Frederikshavn Kommune har fået COWI til at udarbejde en detailhandelsanalyse. Det er der kommet en omfattende rapport på ikke færre end 190 sider ud af.

Analysen er til politisk behandling I Plan- og Miljøudvalget på udvalgets forestående møde i dag den 4. september.

Analysen opstiller en række nye mål for detailhandlen i hele Frederikshavn Kommune:

  • At skabe optimale rammer for en attraktiv detailhandel, så levende bymidter fremmes til gavn for bosætning, erhverv og turisme
  • At fremme et varieret butiksudbud i Frederikshavn, Skagen og Sæby samt i de mindre byer
  • At sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter
  • At sikre, at der udlægges arealer til dagligvarebutikker i områder, der er underforsynede med dagligvarer, sådan at transportafstandene i forbindelse med indkøb af dagligvarer begrænses
  • At skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur og styrke Frederikshavn i konkurrencen med regionens øvrige større handelsbyer
  • At sikre en klar rollefordeling mellem Frederikshavn bymidte og aflastningsområdet ved Hjørringvej
  • At sikre at små og mellemstore butikker som hovedregel etableres i bymidter og bydelscentre eller i lokalcentre i de byer, hvor der ikke er udlagt en bymidte.

Udover detailhandel i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningsområder og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan der udlægges arealer til:

  • enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning
  • mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler
  • mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion.

 

Link til den 190 sider lange detailhandelsanalyse:

https://frederikshavn.dk/media/8087/detailhandelsanalyse.pdf

 

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forslag til nye mål for detailhandelen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER