Havnearbejdere mødte op hos FF
5. september 2018 - kl. 13:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lidt efter kl. 10.00 ankom to busser med havnearbejdere fra bl.a Århus og Esbjerg til FF Skagens kontorbygning på Havnevagtvej. Arbejderne afleverede en håndskreven seddel til FFs ledelse.
Havnekajernes Solidaritets Gruppe fortæller her hvad der står på sedlen: “Lastning og losning af skibe har altid været, er stadig, og vil fortsat være havnearbejdernes jobs. Lastning og losning af skibe er i Europa, er i Danmark, er i Skagen havnearbejdernes job. Derfor skal havnearbejderne mønstres ved Lastning og losning af skibe”.
Det mener Havnekajernes Solidaritets Gruppe ikke sker ved Skagen Stevedore A/S – et datterselskab til FF Skagen koncernen – der har etableret og driver containerterminalen på kaj 10, og derfor var de i dag kommet til Skagen.
Redaktionen har i dag haft kontakt til ledelsen hos FF Skagen, og CEO Johannes Pálsson er kommet med denne udtalelse:
” Ja det er rigtig at vi i dag har haft besøg af Karsten Kristensen fra 3F som udleverede et skrev fra Havnekajernes Solidaritetsgruppe som udtaler sig angående lastning og losning af skibe i Skagen. Der er kun medlemmer af 3F som arbejder hos FF med lastning og losning af skibe og disse arbejder i henhold til en overenskomst vi har indgået med 3F.”
2 kommentarer til “Havnearbejdere mødte op hos FF” under annoncerne.
Til anonyme Karin!
Du blander i arbejdsforhold du ikke kender en fis til, med mindre du da selv er havnearbejder?
Hvorfor mener du at de er nogen “stakler”?
Savner du opmærksomhed, da sæt dit efternavn på skatter!
Har de stakler intet andet at give sig til?