
Borgermøde: Vores Børn
12. september 2018 - kl. 6:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der foregår en livlig diskussion i og udenfor offentligheden om forholdene for kommunens små børn. Specielt i forbindelse med budgetforhandlingerne, der foregår lige nu.
Mandag aften er der Borgermøde med overskriften ”Vores Børn” i Maskinhallen. Det handler om forholdene i dagtilbudsområdet, og er for alle interesserede.
Der er oplæg af børneforsker Charlotte Ringmose, børneordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj, talsperson for Borgergruppen Birgits Børn og Udvalgsformand for Børn og Unge- udvalget i FR.h Kommune, Anders Brandt Sørensen.
Mødet er arrangeret Enhedslisten Fr.h- Læsø. Vi håber med mødet at bidrage med viden og dialog om førskoleområdet for bedre grundlag for beslutninger om det bedste vi har – vores børn.
4 kommentarer til “Borgermøde: Vores Børn” under annoncerne.
















Der uddeles mange diagnoser til de unge nu om dage – så jeg håber ikke, at de eller samfundet betaler prisen for de mange timer i institution.
Marie, der er mange aspekter i artiklen, som du linker til, der burde give lovgiver anledning til seriøse overvejelser, men indtil da må hver enkelt kommune, så vel som det lader sig gøre, give de bedste rammer for yngelplejen.
Hvorlænge børn skal være i institutionerne? Det afgør forældrene. Megen af den velfærd, vi sætter så stor pris på, stammer rent faktisk fra de udearbejdende forældre, og tak skal de have for det.
Det lyder logisk Per, men af og til debatteres det, hvor længe især små børn skal tilbringe i institutioner, men måske skulle denne debat fylde mere:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9837179/danske-smaaboern-faar-stress-i-vores-institutioner/
Hvad er godt for børnene?
Der er sikkert mange der ved meget om det, men de færreste sidder med ved bordet, når der skal fastsættes rammer for vore små kære.
Jeg har arbejdet i BUPL i over 30 år og har utallige gange spurgt, hvad er egentlig en god normering? jeg har aldrig fået noget svar og med rette. For bemandingen i en børneinstitution afhænger af et utalt af faktorer, som det kan være vanskeligt at sætte på en bestemt normeringsformel.
Min lange erfaring indenfor daginstitutionsområdet har dog givet mig nogle umiddelbare men langt fra dækkende overvejelser som er afgørende for en institution.
Jo mindre børnene er jo mindre skal institutionerne være.
Jo mere plads, jo roligere dagligdag får børnene
Jo mere ansvarlighed, jo bedre trives de kommende voksne.
Jeg kan desværre ikke være med til debatten, men jeg håber, at mine erfaringer kan indgå i overvejelserne.