Skagen Viseklub fejrede 45 års jubilæum

Skagen Viseklub fejrede 45 års jubilæum

18. september 2018 - kl. 9:44 - af

Lørdag d. 15. september fejrede Skagen Viseklub sig selv.

Ved en fest i Klitrosen kombinerede klubben en efterårsfest med 45 års jubilæum.

Det blev en dejlig eftermiddag, med god mad, leveret af Skagenhallen, gode vine og andet fra Meny, glimrende underholdning og dansemusik fra klubbens eget orkester og som en ekstra gevinst underholdt Mads Toghøj en god time med både egne og morfarens sange. Mads har efterhånden stjernestaus, og det er fuldt berettiget. Klubbens egne musikere “sejlede” med fra Halifax til Spanien. Dejlig oplevelse.

Klubbens bestyrelse overrakte blomster til Inger Frederiksen. Inger er det sidste tilbageværende medlem fra de glade dage i 1973, hvor Viseklubben blev grundlagt .  Og de klubaftener Inger ikke har været tilstede kan tælles på ganske få hænder. Og Inger blev derfor udnævnt til æresmedlem i klubben. I forvejen har klubben et æresmedlem, nemlig Søren Broen, som i en alder af 94 år hver onsdag kommer cyklende til Kappelborg, og går op og synger Evert Taubeviser! Imponerende!
Hurtigt udregnet har der i de 45 år været godt 2100 klubaftener, og hvis vi sætter besøgstallet så lavt som 60 personer pr gang, betyder det at omkring 128000 personer har haft glæde af klubbens optrædener.

Og hertil kommer mange tusinde publikummer ved de utallige optrædener rundt om i Nordjylland.
Især Klubbens Herrekor og orkester har mange optrædener. Næste uge gælder det f.eks Ældresagens Søndagscafe i Rådhuscentret i Frederikshavn.
Også på krydstogtkajerne i Skagen har klubbens sangere og musikere været populære gæster.

Formanden, Flemming Christensen, fortæller at klubben naturligvis er fulgt med den almindelige udvikling i samfundet, og at det derfor måske ikke længere er deciderede visesange der spilles og synges, men vægten bliver idag lagt mere og mere over på det sociale islæt, og sange man kan synge eller nynne med på. 
Men alle er velkomne til et besøg i klubben, som har musikaften hver onsdag fra 19.30 i salen på Kappelborg.

Privatfotos.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Viseklub fejrede 45 års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger