Frit leverandørvalg på hjemmepleje

Illustrationsfoto.

Frit leverandørvalg på hjemmepleje

25. september 2018 - kl. 6:47 - af

Både Ældrerådet og Handicaprådet i kommunen skal på udvalgenes kommende møder den 24. september drøfte et beslutningsoplæg vedr. valg af model til tilvejebringelse af frit leverandørvalg på hjemmeplejeområdet.

Ifølge Servicelovens skal kommunalbestyrelsen (= Byrådet) skabe grundlag for, at modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem sikres et frit valg af leverandør. Dette sikres pt. gennem den nuværende kontrakt med den private leverandør Aktiv Hverdag samt den kommunale leverandør.

Den nuværende kontrakt blev indgået ved udbud i 2013 og udløber i slutningen af 2019. Center for Social- og Sundhedsmyndighed er derfor i gang med forberedelserne til fortsat tilvejebringelse af frit leverandørvalg, når den nuværende kontrakt udløber.

Socialudvalget inddrages løbende i processen, senest på mødet den 16. maj 2018, hvor udvalget blev præsenteret for overvejelser om valg af udbudskonsulent og tidsplan for et evt. nyt udbud.

Mulige veje til for etablering af ”Det frie leverandørvalg” ses gennem 3 vinklinger: udbud, frit valg i henhold til godkendelsesmodellen samt udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne.

Ved udbuddet i 2013 blev der valgt 4 private leverandører. Der er på nuværende tidspunkt kun én privat leverandør tilbage. Der er en stabil drift og økonomi på området og en passende kundevolumen i forhold til at sikre et fornuftigt forretningsgrundlag for den private leverandør.

Der er ligeledes stabilitet og godt samarbejde med dem, der udfører arbejdet, og der har været tilfredsstillende resultater i forhold til tilsyn og kvalitetsundersøgelser gennem årene, hvor kontrakten har fungeret.

Center for Social- og Sundhedsmyndighed anbefaler at fortsætte den gode udvikling på området gennem enkelthed og sikker drift samt fast pris og budgetoverholdelse. Det vurderes, at dette giver de bedste forudsætninger for indgåelse af den nye kontrakt.

Dette begrundes med, at udbud er en fleksibel model, som giver kommunen mulighed for at opstille en række kriterier i forhold til eksempelvis antallet af leverandører, pris og mulighed for forhandling i udbudsprocessen. Der opnås derfor sikkerhed for, at kommunen indgår aftale med den/de leverandører, som tilbyder den bedste løsning i forhold til pris og kvalitet.

Det anbefales derfor, at modellens udbud benyttes til fortsat tilvejebringelse af borgerens frie valg, når den nuværende kontrakt udløber.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frit leverandørvalg på hjemmepleje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER