
Udenlandsk besøg på Redningsstationen
27. september 2018 - kl. 12:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Siden i lørdags har Skagen Redningsstation været vært for 7 udenlandske redningsfolk i forbindelse med dette års IMRF Exchange.
Udvekslingen er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor redningsfolk fra hele Europa besøger hinanden med henblik på at udveksle erfaringer.
” Det er meget lærerigt at snakke med andre landes redningsfolk om redningsaktioner og hvad udstyr de har ombord på redningsbådene, og ikke mindst hvordan de bruger udstyret. Derved får vi en anden vinkel på mange ting, og jeg håber selvfølgelig også de kan bruge nogle af vores erfaringer til noget”, fortæller redningsstationsleder Michael Pedersen, der i 2015 selv var på udvekslingstur til Tyskland.
De udenlandske redningsfolk har bl.a været med på øvelse på havet hvor nødstedte skulle samles op af en helikopter. Desuden har de været med til eftersøgning, fra stranden, af nødstedte i vandet.
I dag er redningsfolkene taget videre til Frederikshavn, hvor de bl.a skal besøge sergentskolen, inden de lørdag vender næsen hjemad.
Fotos: Privat.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udenlandsk besøg på Redningsstationen' til en bekendt