
Lav dine egne kager til legekøkkenet
29. september 2018 - kl. 6:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kom med til ”bagedag” på biblioteket i Kulturhus Kappelborg. – Vi skal lave kager, småkager og andre lækkerier i silk clay, lørdag den 6. oktober, kl. 10.00-12.30.
– Silk clay er en slags modellervoks, bare mere lækker og smidig med en gummiagtig overflade, forklarer bibliotekar Merete Trap, den klistrer ikke som modellervoks kan gøre, men er alligevel let at trille og lave forskellige figurer i, der kan samles helt uden brug af tandstikker eller andre materialer. Kagerne skal ikke i ovnene, de skal bare tørre lidt, og så er de klar til deres første lege-kaffebord.
Er børnene vilde med at hjælpe til i køkkenet derhjemme, så er det her et rigtigt fint alternativ for hele familien til at være kreativ, og det er jo kun fantasien, der sætter grænser. Arrangementet henvender sig til børn fra fire år, og tilmeldingen finder du på bibl.frederikshavn.dk.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lav dine egne kager til legekøkkenet' til en bekendt