
8-årige Sabika bor i verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar i Bangladesh” Fotocredit: Aurelie Marrier d'Unienville
Dansk Flygtningehjælp mangler stadig indsamlere i Skagen
26. oktober 2018 - kl. 6:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Koordinatorer for Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling, Kim Hedemark i Skagen, arbejder på højtryk på at skaffe indsamlere nok til Landsindsamlingen søndag den 4. november.
Kim Hedemark har i månedsvis kæmpet for at mobilisere indsamlere, som vil bruge tre timer på gaden for Dansk Flygtningehjælp søndag den 4. november. Det er nemlig vigtigt, at nok går på gaden, fortæller han:
”Vi har i alt 21 indsamlere lige nu, men vi har stadig brug for flere indsamlere for at nå alle husstande i Skagen og få det maksimale ud af vores landsindsamling og dermed hjælpe flest muligt mennesker på flugt i verdens brændpunkter.”
Dansk Flygtningehjælp går dør til dør over hele landet, og hver indsamler samler i gennemsnit cirka 1.000 kr. ind. For dem kan vi sikre rent drikkevand til 150 mennesker i verdens største flygtningelejr, køkkengrej til 10 familier og skoleundervisning til 30 syriske børn, der ikke har mulighed for at gå i skole længere.
”Vi ved fra tidligere år, at rigtig mange borgere i Skagen gerne vil gøre en forskel. Den bedste måde at hjælpe på er ved at gå på gaden for os søndag den 4. november. Vi sørger for det praktiske, du skal blot tilmelde dig og møde op”, siger Kim Hedemark, der er indsamlingskoordinator i Skagen.
Pengene fra årets landsindsamling bliver brugt til Dansk Flygtningehjælps arbejde i verdens brændpunkter. I år går de blandt andet til at hjælpe det forfulgte mindretal rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh og syriske flygtninge i og omkring Syrien.
Fakta om landsindsamlingen
Mere end 68 millioner mennesker i verden er lige nu på flugt. Langt størstedelen befinder sig i nærområderne – altså i verdens fattigste og mest krigshærgede regioner. Dansk Flygtningehjælp hjælper dem så tæt på deres hjem som muligt. Halvdelen af alle mennesker, der er på flugt, er børn. Vi hjælper dem til at være børn i en meget svær situation, hvor krig fylder mere end leg.
Kontakt lokal indsamlingskoordinator Kim Hedemark på tlf: 30 28 36 69 for flere informationer
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dansk Flygtningehjælp mangler stadig indsamlere i Skagen' til en bekendt