Stolen som europæisk kulturarv

Fra venstre: Hans Nielsen, Hanne Frøde, Tenna Doktor Olsen Tvedebrink, Ana Maria Fernandez, Fatima Pombo, Martina Malesic, Rebeka Vidrih, Flora Champetier, Poul Bernth, Daniele Sepe, Anna Marie Fisker, Flemming Stig, Chresten Sloth Christensen.

Stolen som europæisk kulturarv

27. oktober 2018 - kl. 6:53 - af

Danmark er sammen med fire andre lande med i projektet CRAFT, der sætter fokus på den europæiske kulturarv med udgangspunkt i stolen som begreb. Aalborg Universitet leder projektet, der samler forskere, studerende, designere, scenekunstnere og møbelproducenter fra hele Europa.

 

– Stolen er et fascinerende møbel. Den er ikonisk. Stolens funktion er tæt knyttet til det, vi foretager os og det liv vi lever. Det siger arkitekturprofessor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet,  bosat i Skagen og med i Bytingets interessentgruppen vedrørende nyt fokus på Skagens arkitektur Hun er projektleder på projektet CRAFT – et europæisk kulturarvsprojekt, der samler studerende, forskere, håndværkere og kunstnere indenfor arkitektur, design, historie og formidling.

                             – Kulturarv kan være et noget abstrakt begreb at forholde sig til. Derfor har vi valgt at fokusere på stolen som et stykke brugsdesign, der har en helt speciel historie – både i Danmark, men også i resten af Europa. Stolen er et konkret eksempel på, hvordan den europæiske kultur og tankegang har udviklet sig gennem historien på tværs af landegrænserne.

 

Stolens fortid, nutid og fremtid

Med udgangspunkt i stolens kulturhistorie skal forskere og studerende sammen med designere og producenter også udvikle nye stole – bl.a. sammen med den danske møbeltegnestue Hans Thyge & Co. Og netop koblingen mellem arkitektur, videnskabsteori, historie og håndværk er en vigtig del af projektet CRAFT, forklarer Anna Marie Fisker.

 

Fra Skagen til Italien

Partnerne i projektet CRAFT  mødes til projektstart i Skagen fra den 22. – 25. oktober, og valget af Skagen er på ingen måde tilfældigt.

                             – Skagen har en exceptionel kulturarv, siger Anne Marie Fisker. Stolen har en særlig rolle i Skagen i forhold til resten af Danmark, fordi kunstnerhjemmene i skagensmalernes guldalder omkring år 1900 var et af de få steder herhjemme, hvor Skønvirkestilen (en nordisk version af Art Nouveau eller Jugendstil) rodfæstede sig med for datiden avancerede og smukt udformede stole.

                             Med udgangspunkt i stolens historie, design, for- og fremtid skal Aalborg Universitet herefter sammen med universiteter i Spanien, Portugal, Slovenien og Italien, udvikle et undervisningsprogram,

                             – Det er muligt at vi ender med at komme til at sprænge rammerne for, hvad en stol er, og hvad en stol kan, siger Anna Marie Fisker.

 

Mødet i Skagen blev afholdt på hhv. Brøndums og Skagen Rådhus. Hans Nielsen fra Bytingets arbejdsgruppe vedrørende arkitektur fortalte om Ejner Borg og hans arbejde med at tegne rådhuset, der i dag er fredet.

Læs mere om CRAFT her: http://craft-culturalheritage.eu

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stolen som europæisk kulturarv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger