Vi har ikke en cigarkasse når pengene ikke strækker

Vi har ikke en cigarkasse når pengene ikke strækker

18. marts 2019 - kl. 9:03 - af

Formand for B&U-udvalget, Anders Brandt Sørensen(S) har skrevet dette indlæg:

Børne og ungdomsudvalget har set på administrationens oplæg til den økonomiske ramme.
Det har fremgået af dagsordenen, at der er det samme beløb til at drive skoleområdet som ved budgetlægningen – nemlig 422,8 mio. kr. Det er de penge, vi har.
Når de 422,8 mio. kr. ikke rækker til det kommende skoleår, så skyldes det primært, at udgifterne til skoletilbud til børn, som er i familiepleje uden for kommunen, er vokset. Men også specialområdet er udfordret.
På længere sigt er det udgiftsposter, der kan nedbringes ved et stærkere fokus på dels at bruge familiepleje internt i kommunen, dels ved at arbejde med inklusionen.

Et flertal i B&U har bakket forvaltningen op i, at på kortere sigt skal pengene findes tre steder.
For det første ved at spare på ledelse. Færre børn betyder færre lærere, betyder færre ledere.
For det andet skal ledelsen for hele skoleområdet have en større opmærksomhed på, hvem og hvor mange skolerne ekskluderer og få tallet nedbragt. Vi kan og skal arbejde med dette område kontinuerligt.
For det tredje kommer der en besparelse på den kortere skoledag, som er centralt vedtaget mellem forligspartierne i Folketinget. Det giver i alt en besparelse på 7 mio. kr., så vi igen lander på 422,8 mio. kr.

Udvalget vil følge økonomien tæt. På B&U-området er hver en krone sendt ud at virke decentralt. Det er fornuftigt. Pengene skal bruges tæt på børnene. Men det betyder samtidig, at vi ikke har en ”cigarkasse”, når pengene ikke strækker. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi overholder de budgetmæssige aftaler, vi indgår med hinanden i oktober. 422,8 mio. er rammen. Lad os sammen fylde den ud med mest indhold til børn og unge. Vi kan drive et ordentligt skolevæsen med de penge, vi har, men vi skal hver eneste dag vende hver en krone. Det ved vores mange skoleafdelinger godt, og man er allerede nu i gang med den løbende tilpasning. Det er et stort arbejde, som jeg godt ved, ikke altid er lige nem. Heldigvis skal B&U-området ikke berøres af 1%-besparelsen til næste. Det resulterer i, at vi på det samlede B&U-område har en ramme på 8,6 mio. kr. mere end forventet – heraf udgør skoleområdet ca. 4,1 mio. kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi har ikke en cigarkasse når pengene ikke strækker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER