Få skattelettelser til vores kommuner

Få skattelettelser til vores kommuner

25. marts 2019 - kl. 11:07 - af

Af Finn Jenne, formand i 3F Frederikshavn:

Uligheden stiger i Danmark, og det er en helt urimelig og uanstændig udvikling, som vi skal sætte en stopper for i de kommende år.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop offentliggjort en ny analyse, der viser et Danmarkskort med meget skæve indkomstskattelettelser kommunerne imellem. Fra 2002-2017 har de mest velstillede fået de største skattelettelser, mens de fattigste har fået mindst. Det gælder ikke alene i kroner og ører, det gælder også opgjort i procent af indkomsten.

I Frederikshavn Kommune har per indbygger i gennemsnit fået en indkomstskattelettelse på 7.900 kroner, mens det er 9.900 kroner per indbygger i Læsø Kommune – og ligger dermed i absolut bunden af alle landets kommuner. Til sammenligning topper Gentofte Kommune listen med en indkomstskattelettelse per indbygger på 32.200 kroner.

Når man er i regering, skal man være regering for hele Danmark og ikke kun for de velstillede borgere nord for hovedstaden. De seneste 15 år har skattepolitikken været med til at øge uligheden mellem land og by og mellem rige og fattige. Det er skadeligt for den sociale mobilitet og sammenhængskraften i vores lille land.

Alene fra 2002-2017 er der samlet brugt 52 milliarder kroner på indkomstskattelettelser. Det er et enormt beløb, der har belastet de offentlige kasser til skade for velfærden. Der er for eksempel sparet milliarder af kroner på vores uddannelsessystem for at få råd til skattelettelser. Det er en helt forkert vej at gå, og vi skal i stedet investere i uddannelse. For i Danmark lever vi af kloge hænder og kloge hoveder, og det er det, der sikrer os vækst og velfærd i fremtiden.

4 kommentarer til “Få skattelettelser til vores kommuner” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Få skattelettelser til vores kommuner”

  • Mogens Bandholm.
    Fordi man nævner Gentofte, som et eksempel, betyder jo ikke at man kritiserer Gentofte.

    Selv om du anser, at kommunen bortskaffer batterier på en uansvarlig måde, så er vi mange der er glade for den måde det gøres på, og vi kan også selv finde ud af hvordan det gøres, når vi kommer til andre kommuner, hvis vi bare gider bruge 5 minutter på at finde løsningen.
    Mon ikke denne by’s turister også har evnen til dette ?

  • Mogens Bandholm

    John Larsen,

    Gentofte er nævnt i 3. afsnit som eksponent for den ulighed Finn Jenne mener vi har.

    Bortskaffelse af batterier kan jeg såmænd godt finde ud af. Men måden kommunen gør det på er uansvarlig. Den er miljø skadelig, alene af den grund at de fleste af vore mange turister ikke løber rundt med fryseposer.

  • Mogens Bandholm, Hvor læser du at Finn Jenne kritiserer Gentofte ?
    Måske skulle du gå til Louis Nielsen.
    Som du også burde, da du flyttede herop, og ikke kunne finde ud af, hvor man skulle gøre af sine brugte batterier.

  • Mogens Bandholm

    FINN JENNE – glemmer i sin kritik af Gentofte, at leveomkostningerne i hovedstaden er en del, for ikke at sige meget højere end i provinsen, Frederikshavn inklusive. Ejendomsskater er 4x højere i Gentofte. Vi i provinsen har ca. 100.000 mere til forbrug end i bla. Gentofte.
    Og så betaler Gentofte 3,32 milliarder kroner i udligning til de fattige kommuner..
    Arbejder bevægelsens Erhvervsråd må have udarbejdet den analyse i Negeria – det er varm luft.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få skattelettelser til vores kommuner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger