
Arkivfoto.
Skagen Lystbådehavn som trækplaster for events
30. marts 2019 - kl. 6:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Havn er et stort trækplaster for events, og der mærkes en stigende interesse for afvikling af events i Skagen.
Det er en positiv dagsorden, og disse større events bidrager væsentligt til udvikling og vækst af turismen, maritime erhverv, hotel- handels- og restaurationsbranchen mv. – altså interesser på tværs af rigtig mange erhverv og organisationer.
Teknisk Udvalg har sagen til behandling på udvalgets forestående møde den 1. april.
Med afsæt i Skagen Lystbådehavn og for 2019 sæsonen er der foreløbigt fastsat følgende arrangementer:
- 13. april – toiletter & bad udlånes til cykelløb med 500 deltagere, cykelløb der slutter på havnen
- 30. maj – 1. juni, Helly Hansen Race med 150 – 250 (max.) både som deltagere
- 15 – 16. juni – DM i havfiskeri
- 4. – 7. juli – Skagen Festival
- 22. – 25. august – EM i 12 m klassen, store sejlbåde på 20-24 m, ”toptunede dyre racebåde” samt den svenske sejlerafslutning.
Skagen Lystbådehavn skal først og fremmest sikre, at de sejlende gæster får en rigtig god oplevelse, men havnen har selvfølgelig stor forståelse for eksempelvis afvikling af events i og omkring Skagen Havn, ligesom Skagen Lystbådehavn er opmærksom på udviklingspotentialet herved.
Derfor gør havnens personale også alt, hvad de kan for at støtte op om disse arrangementers afvikling for at sikre alle gæster og turister en rigtig god oplevelse.
Når havneområdet er populært for afvikling af diverse aktiviteter, og der bliver større og større interesse for at afvikle events med afsæt i Skagen Lystbådehavn, betyder dette en masse liv og omsætning i Skagen.
Deraf følger også driftsmæssige konsekvenser på Skagen Lystbådehavn og havnen generelt. De driftsmæssige følger er øget slid på bygninger, veje og anlæg samt øget indsats omkring renhold, toiletforhold, orden mv.
Disse opgaver bliver derfor en større og større udfordring at håndtere – og som Skagen Lystbådehavn alene hverken er bemandet til eller har økonomisk formåen til at løfte.
På mødet, hvori havnefoged Anitta Falden Jensen deltager, drøftes potentialerne i den positive opmærksomhed om afvikling af events samt behovet for øget investering i de driftsmæssige konsekvenser.
Tekst: Per Rye
1 kommentarer til “Skagen Lystbådehavn som trækplaster for events” under annoncerne.
















I forbindelse med svenskernes sejlerafslutning, har man visioner om en slags Kielerwoche i Skagen!
Er lidt nysgerrig!
Hvor mange toptunede dyre racebåde er tilmeldt?