Pyha, vi nåede det!
12. april 2019 - kl. 16:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der har de sidste par dage ( og nætter ) været knoklet på Havnekroen for at blive færdige til i dag kl 15. hvor der var inviteret til Åbningsreception.
” Der har virkelig været knald på, fortæller Theis Jørgensen, mens han tager i mod nogle af de mange gæster, og Theis fortsætter: “Mit personale har været helt fantastiske med hjælp til at få det hele klart, men også håndværkerne fortjener stor ros for virkelig at knokle igennem, så vi kunne åbne døren kl. 15.00.
Da Avisen var forbi ved 15.30 tiden var der ca. 150 gæster på Havnekroen, og flere var på vej for at ønske Theis tillykke med de nye lokaler.
” Det er helt vildt så mange der er mødt op for at være med til at åbne kroen igen”, slutter Theis Jørgensen, mens han tager i mod endnu et hold gæster.
Indtil kl. 18.00 er der fortsat reception, inden Havnekroen åbner “rigtigt”.
Havnekroen åbner hver dag kl. 09.00 undtagen om søndagen, hvor det er kl. 10.00.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pyha, vi nåede det!' til en bekendt