Vendsyssel taber 1-4 i bronzekamp mod Solrød

Raul Must vandt sin herresingle.

Vendsyssel taber 1-4 i bronzekamp mod Solrød

18. april 2019 - kl. 7:47 - af

Vendsyssel Elite Badminton tabte onsdag aften 1-4 i bronzekampen ude mod Solrød Strand. Det er første gang i fire forsøg, at VEB trækker det korteste strå i et bronzeopgør.

– I Solrød har vi sjældent medvind, men tab og vind med samme sind. Vi kigger tilbage på en godkendt sæson og er klar til at kæmpe videre i næste sæson, garanterer VEB-træner Allan Kolbro Nielsen.

VEB drømte om at bringe sig foran 2-0, men i stedet viste måltavlen i Solrød Idrætscenter 2-0 til hjemmeholdet. VEB’s Kirsty Gilmour tabte 13/21, 14/21 til Mia Blichfeldt, mens Jacco Arends/Zvonimir Durkinjak blev besejret med 13/21, 17/21 af den tidligere VEB-spiller Lasse Mølhede og Niclas Nøhr.

Nu var det op ad bakke for gæsterne, som jo var ramt af afbud fra Robin Tabeling og Yao Lei.

Raul Must – Årets Spiller i VEB – holdt dog liv i kampen, da han vandt 14/21, 21/16, 21/17 over Felix Burestedt.

I damedouble tabte Clara Nistad/Caroline R. Jensen klart i to sæt til Maiken Fruergaard Sørensen/Emma Karlsson. Nu skulle Victor Svendsen vinde over Hans-Kristian Vittinghus i første herresingle, men VEB-spilleren tabte 15/21, 19/21.

Dermed førte Solrød med 4-1. Bronzemedaljerne var hjemme. I mixeddouble nåede Cheryl Seinen/Oliver Geisler at tabe med 14/21 i første sæt til Johanna Magnusson/Jeppe Bay Madsen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel taber 1-4 i bronzekamp mod Solrød' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger