Magtarrogance og tilsidesættelse af loven lukker endegyldigt Skagen Forbrænding

Magtarrogance og tilsidesættelse af loven lukker endegyldigt Skagen Forbrænding

25. april 2019 - kl. 9:37 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra byrådsmedlem Peter Sørensen (V): På gårsdagens byrådsmøde kunne man konstatere, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten mener, at hvis loven bliver for ”bøvlet” at overholde, ja så beslutter man bare det man vil, uanset hvad loven siger.

Skagen Forbrænding har været lukket i et år og alle ved, at den næppe nogensinde vil genopstå (og det var slet ikke det der var til behandling i går), men den kan altså kun endegyldigt lukkes af byrådet, ved overholdelse af varmeforsyningsloven. Ja, det vil sige, hvis altså loven skal overholdes.

Punktet har været behandlet i Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget før det nåede byrådet. Hver gang stemt videre alene med Socialdemokratiets stemmer.

Til punktet har der kun været vedlagt gamle bilag fra 2015 og 2016 (bla. den lovkrævede projektrapport). På mødet i går sagde borgmesteren at man havde vedlagt alle de bilag man skønnede var nødvendige for sagens behandling.

Ved en tilfældighed får Venstre kendskab til, at kommunen den 21. februar 2019 har modtaget et brev fra Energistyrelsen (Energiministeriet), som direkte skriver, at rapporten ikke må bruges som beslutningsgrundlag overfor byrådet. (Kommunen har altså søgt om dispensation til at bruge rapporten fra 2015, selvom  de ved ikke overholder lovens krav).

Dette bilag har Venstre bedt om at få offentliggjort og vedlagt sagen til byrådsmødet.

Forvaltningen og Forsyningen er altså indtil da de eneste som ligger inde med denne viden, og alligevel ønsker man at få sagen behandlet uden brevet.

Borgmesteren skønner således ikke, at det er en væsentlig viden for de øvrige byrådsmedlemmer, at kommunen har søgt om tilladelse til at bruge en gammel rapport – og fået afslag på dette. Det var endda sådan, at Venstre på mødet blev bebrejdet, at vi ikke tidligere havde bedt om at få bilagt vedlagt.

Men hvordan skal vi kunne bede om at få fremlagt et bilag ingen anden end ledelsen i kommunen og Forsyningen har kendskab til?

Kun Venstre og Konservative valgte i går at stemme i overensstemmelse med loven, DF undlod at stemme mens resten (S,SF,EL) stemte mod gældende lovgivning.

Nu vil der muligvis komme ”indsigelser” mod dette opslag, men jeg kan kun opfordre borgerne til at gå ind og høre lydsporet fra mødet. Hør det her.

Behandlingen af denne sag er et trist eksempel på, hvordan sager kan køres igennem uden at politikerne bliver udstyret med den nødvendige viden til at træffe beslutning.

Det er trist for borgerne i kommunen som vel har en opfattelse af et minimum af redelighed, moral og etik i sagsbehandlingen.

7 kommentarer til “Magtarrogance og tilsidesættelse af loven lukker endegyldigt Skagen Forbrænding” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Magtarrogance og tilsidesættelse af loven lukker endegyldigt Skagen Forbrænding”

  • Eckhard Patzlaff

    Jeg synes, Mette Frederiksen, hjerteveninde til Birgit Hansen bør underrettes om ovenstående og at også ovenstående vil blive offentliggjort, når valget udskrives, således at alle vælgere ved, hvor lidt man kan stole på Socialdemokratiet, i hvert tilfælde her i Frederikshavn Kommune.

    jeg h a r bedt andre myndigheder om, at undersøge sagerne.

  • Mogens Bandholm

    At det byrådet har besluttet vedrørende lukning af forbrændingen iflg. Peter Sørensen er ulovlig fordi den brugte dokumentation er ugyldig er en ting. Det er uacceptabelt, men kan man forvente andet fra et socialistisk domineret byråd?
    En anden ting er, at de (S,SF,EL) også bilder os ind at det miljømæssigt er den bedste løsning .

    Det er det ikke! Alt brændbart skal til Frederikshavn på tunge lastbiler. 80km t/r. Det er CO2 forurening. Det udgør en unødig risiko for trafik uheld.

    Vores restaffald skal omdannes til biogas. Pulpen bliver produceret i Frederikshavn, men det gør bio gassen ikke, det foregår et eller andet sted nede i landet. Altså mere CO2 forurening. Mere trafik.

    Er det miljømæssigt forsvarligt. Jeg spørger bare?

  • Dette link https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Frederikshavn%20Byr%C3%A5d%202018-2021&date=24-04-2019%2019.00%20-%2021.00&fileName=Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf henviser på side 4 til Byrådets behandling af punktet, resultat af afstemninger i Byrådet samt på side 45 og frem til rapporten om forbrændingsanlægget

  • Flemming Nielsen

    Dejligt, at der er en folkevalgt der tager bladet fra munden og gør opmærksom på, hvad der sker i byrådet, som med socialdemokratisk flertal skalter og valter med kommunen,med voldsom negativ effekt for borgerne og borgernes skattepenge.Der kan opremses flere grove overtrædelse of love og bestemmelser, som borgmesteren og hendes kumpaner ekselerer i, bla indkøb af nye affaldscontainere uden bevilling fra byrådet,igangsættelse af skrotnings opgaver af borerigge uden fornødne tilladelser,blot et par eksempler på magtmisbrug og arrogance,og der er sikkert flere sager, hvis man graver lidt dybere.

  • Syntes det er lidt trist at man bare giver op, ved at sige det er for sent.
    Det bliver sådan lidt ” det er nemmere at bede om tilgivelse end at bede om tilladelse”

    Kunne godt tænke mig hvad prisen på fjernvarme for almindelig husstand i Skagen bliver kontra prisen i Frederikshavn

  • Syntes ikke rigtigt at vi skagboer har fået ret meget ud af den kommunale sammenlægning. Det går kun den ene vej.

  • Eine Schriever

    Jeg håber, at Skagen fjernvarme vil lave et søgsmål og indklage byrådet. Det er dybt kritisabelt, at byrådet er vidende om, at man bryder loven og til trods for det, bruger ugyldig/ulovlig dokumentation for at nedlægge Skagen forbrænding.
    Hvis man ikke kan stole på de folkevalgte byråds medlemmer, hvem skal man så stole på?

    Man kan jo selvfølgelig bare gøre som byrådet og sige: loven, den blæser vi på,
    Hvad skal vi med en lovgivning, hvis selve byrådet ikke gider overholde den.

    Og at denne lukning, nu koster fjernvarme forbrugerne 3 millioner kroner. De 3 millioner kroner skal altså hentes et eller andet sted. Den bliver udlignet på forbrugerne af fjernvarmen. Fjernvarmeværket som nu skal investere adskillige kroner i varmepumper. Den investering bliver også pålagt brugerne, selvom Ida Skov, strøm er billigt pt.
    Det er stadigvæk en merudgift, for brugerne af fjernvarmen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Magtarrogance og tilsidesættelse af loven lukker endegyldigt Skagen Forbrænding' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER