Skagen Forbrænding

Skagen Forbrænding

29. april 2019 - kl. 14:23 - af

Det fyger med beskyldninger om urent trav og ulovligheder i forbindelse med den politiske behandling af lukning af Skagen Forbrændingsanlæg!

Faktum er jo at alle byrådets partier er enige om ( hør evt. optagelsen fra byrådsmødet på kommunens hjemmeside), at anlægget ikke åbnes igen.

Alle erkender, at det ikke er vejen frem.

Faktum er, at med et stort fald i affaldsmængden er store investeringer i anlæg til forbrænding hverken økonomisk rentabelt eller miljømæssigt fornuftigt.

Fremtiden er varmepumper, solenergi og anden form for vedvarende energiforsyning.

Det handler om energipolitik og det handler om fremtiden!

Det er præcist et år siden at forbrændingsanlægget i Skagen lukkede og når sagen nu igen fylder, er det alene fordi byrådet formelt skal træffe den endelige beslutning om lukningen, en beslutning alle byrådets partier både i sidste og i denne byrådsperiode er enige om.

Det her handler altså ikke om forbrændingsanlæg  i Skagen eller ej, men alene om hvorvidt formalia er i orden.

Det mener vi, i modsætning til Venstre og de Konservative de er.

Vi mener klart at de mange papirer og informationer forvaltningen har fremlagt om sagen, giver os tilstrækkelig grundlag til at træffe beslutningen på et oplyst og lovligt grundlag, og vi føler det vil være både et misbrug af kommunale midler og at give borgerne falske forhåbninger, at køre en ny flerårig høringsperiode når der er fuld enighed om at resultatet er givet på forhånd.

Bjarne Kvist

Gruppeformand for Socialdemokraterne

11 kommentarer til “Skagen Forbrænding” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Skagen Forbrænding”

  • Eckhard Patzlaff

    Tak til Erik Virum.’

    Vi må håbe, at sagen indklages til ankestyrelsen af de konservative i byrådet.
    Min erfaring med (S) i byrådet : alt for mange usandheder kommer fra den kant, også fra borgmesteren,- desværre.

  • Til Bjarne Kvist.

    Egentlig burde det ikke undre mig, at der ikke svares og det betyder desværre kun at vi der nu gennem flere måneder har arbejdet med sagen omkring nedlæggelsen af Skagen Forbrænding har haft ret i vores skriveri her på denne side. Åbenbart svarer du kun når Peter Sørensen skriver. Måske skulle du slet ikke være gået ind i denne sag.

    Det du skriver er desværre uden værdi for affaldshåndteringen i fremtiden og derfor kunne det være spændende at Forsyningen fremlægger deres affaldsplan frem til 2030 eller længere.
    I denne må der være redegjort for forbrændingsanlægget i Frederikshavn. Hvis det skal stoppe i 2020 må der vel være en plan for hvordan varmeforbrugerne i Frederikshavn får den manglende varme og hvad det koster ekstra for dem. Endvidere må der vel også være en plan for hvad der skal ske med det affald der nu forbrændes.
    (Måske er disse planer slet ikke udarbejdet endnu)

    Som borger her i kommunen bliver det nødvendigt at få kommunalbestyrelsens beslutning vurderet af Statsforvaltningen og Energistyrelsen.

    Moral og etik er åbenbart forsvundet og man bliver trist til mode over dette og især hvad der sker i denne sag.

    Konklusionen på det der sker i kommunen gør, at det bliver svært at betragte kommunen som Grøn, da der nu udledes ca 26 tons CO2 om året på landevejene alene ved at fragte affaldet fra Skagen til Frederikshavn.

    Et citat fra en person der kæmpede for miljøet: ”Tænk globalt og handel lokalt”

  • Eckhard Patzlaff

    Kære Bjarne,
    hvem tror efterhånden på (S), når vi ser al den fup, ulovligheder, I laver?
    Godt, jeg fandt ud af, at medlemmer i den daværende kommuneliste, som skulle være upolitisk, enten var socialdemokrater, eller radikale. Ulovlige byggetilladelser m.m. massevis. Men spørg Mette Frederiksen (S), om hun kan lide, hvad hun få at vide,…. lige før valget !…

  • #fakenews og så her op til valget

  • Jens Ove Bagterp

    Bjarne Kvist.

    Jeg kan kun tage din tavshed som accept af fakta og ikke dine “faktums”.

    Fra gammel tid har det været almindeligt, at budbringeren slipper (Never kill the Messenger). Desværre vil det for dig være for let at slippe.
    Du har ikke blot bragt posten ud. Det ser ud som om, du også har læst brevets indhold og ukritisk videregiver det på Skagens Avis.
    Dermed har du også pådraget dig et ansvar for rigtigheden i dine fremførte argumenter.

    Dine såkaldte “faktums” ser i stedet ud til at være rent og skært fup!!!!!!

    Hvor er redeligheden, moralen og etikken i dit indlæg?

  • Jens Ove Bagterp

    Bjarne Kvist.
    En historie bliver ikke mere sand af at blive fortalt gang på gang. Vi har jo et gammelt eksempel med H. C. Andersen, hvor en fjer blev til fem høns. Ingen kunne kende den, da den kom tilbage til hønsehuset.

    Du skriver meget om faktum. F.eks. “… et stort fald i affaldsmængden …”. Hvor har du den viden fra?
    Jeg har nemlig set et dokument, hvor din beskrivelse “ikke er helt sandt” (ordret citeret)

    Det kunne klæde dig at dokumentere dine oplysninger gennem offentliggørelse af indvejnings opgørelserne i Skagen for alle typer brændbart affald. Du må have dem tilgængelige, da du er så sikker i din sag.

    Frem med beviserne. Vi har brug for reelle fakta i stedet for dit faktum.

    Jeg bøjer mig gerne, hvis disse opgørelser understreger dine fremsendte “faktums”

  • Jens Ove Bagterp

    Et enkelt – men virksomt råd til Jesper Andersen.
    Lad være med at køre på cykel over for rødt!
    Loven gælder nemlig for dig, og konsekvensen heraf kunne tænkes, at du bliver tromlet ned af et massivt rødt flertal!!!!!

  • Peter Sørensen

    Nu tror jeg ikke vi skal puste mere til den ild.

    Fakta er at borgmesteren på byrådsmødet sagde, at hun og kommunens ledelse havde fremlagt det de havde fundet nødvendigt, velvidende at de fremlagte bilag var UNDERKENDT af brev fra Energistyrelsen i februar i år.

    Det brev var der bare ikke nogen som havde kendskab til før jeg efterlyste det kort før byrådsmødet.
    Jeg fik iøvrigt kun kendskab til brevet ved et rent tilfælde.

    Hvem der er under lavmålet tror jeg vi skal overlade til læserne.

  • Jeg har intet kendskab til store investeringer i nyt forbrændingsanlæg i Frederikshavn Peter Sørensen, og vil forholde mig til behovet for det når/hvis det bliver aktuelt, nøjagtigt som et enigt byråd har forholdt sig til at der ikke skal investeres i et nyt forbrændingsanlæg i Skagen.
    Og så må jeg sige at det er utroligt groft at beskylde byrådet for at træffe ulovlige beslutninger og at påstå at borgmesteren ligefrem hemmeligholder dokumenter!
    Mig bekendt har både du og resten af byrådet fået alle tilstedeværende dokumenter inden sagen blev behandlet i byrådet.
    Dine forsøg på at skabe mistro og antyde hemmeligholdelse er simpelthen under lavmålet Peter Sørensen!

  • Jesper Andersen

    Jamen det er jo flot Bjarne. Du skriver præcis det samme som Birgit og resten af kommunisterne stod og gentog til mødet – at det er hurtigere at bryde loven.

    Det er også meget hurtigere for mig, om morgenen, når jeg skal på arbejde, at cykle over for rødt.

    Opfordringen fra Socialdemokratiet må være at loven skal overholdes, med mindre at det er lettere at lade være.

  • Peter Sørensen

    Der er meget delte meninger om hvorvidt affaldsmængden i Skagen overhovedet falder, men jeg bemærker, at Bjarne Kvist mener at store investeringer i anlæg til affaldsforbrænding ikke er vejen frem.

    Det er faktisk lidt interessant, fordi:
    Ifølge en anden gammel rapport (2011), vil forbrændingsanlægget i Frederikshavn skulle lukkes i 2020 eller også skal der investeres et meget stort beløb til et nyt anlæg i Frederikshavn.
    Med det du giver udtryk for her regner jeg så med, at du vil stemme imod en større investering??

    Men det er korrekt, at dette er en anden sag, nemlig om ordentlighed fra kommunens og politikernes side.
    For selvfølgelig er det IKKE i orden, når kommunens ledelse og borgmesteren vælger at “hemmeligholde” det væsentligste (og eneste nye) bilag i sagen.

    Kommunen har søgt Energistyrelsen om dispensation til at bruge forkert og forældet materiale i sagsbehandlingen.

    Kommunen har fået ubetinget afslag på dette, og alligevel forsøger man at få sagen behandlet, alene med dette afviste materiale.
    DET ER HELE ESSENSEN I DENNE SAG.

    Hvor står vi som politikere og borgere i kommunen, hvis vi ikke kan regne med, at det relevante og lovkrævede materiale bliver fremlagt i sagsbehandlingen?
    Resultatet kan være givet på forhånd, men det giver ikke ret til at tilsidesætte lovgivningen, heller ikke selvom man har absolut flertal.
    Peter Sørensen, Venstre

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Forbrænding' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER