Kvinder med anden etnisk baggrund kan bidrage til bedre fremtid

Kvinder med anden etnisk baggrund kan bidrage til bedre fremtid

30. april 2019 - kl. 6:04 - af

I Frederikshavn Kommune opleves det ofte, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er usikre på deres egne ressourcer og dermed har en forholdsvis lang vej til integration i det danske samfund, som er kendetegnet ved ligestilling mellem kvinder og mænd.

Man ønsker derfor at finde ressourcestærke kvinder i Frederikshavn Kommune, som kan medvirke til at støtte andre kvinder i at opdage og anvende egne ressourcer. Det styrker både kvinderne selv, deres børn og familier. Derved skabes der mulighed for en bedre fremtid i Danmark.

Derfor er der sat et punkt om ”Bydelsmøde i Frederikshavn Kommune” på næste møde i Integrationsrådet i dag, den 30. april.

Bydelsmødrene består af over 800 aktive Bydelsmødre fordelt på ca. 40 grupper i omkring 30 kommuner i hele landet. Senest er Brønderslev Kommune kommet med i ordningen.

Bydelsmødrenes Landsorganisation er en privat organisation, som er etableret under den almennyttige non-profit organisation Fonden for Socialt Ansvar. Bydelsmødre er organiseret lokalt som en gruppe eller forening i tæt samarbejde med andre lokale aktører. På landsplan er organisationen samlet under landsorganisationen, som har til formål at støtte, rådgive etablerede og nye grupper samt dokumentere og udvikle indsatsen og konceptet.

Støtte isolerede kvinder

Formålet er at støtte isolerede kvinder, som ikke ved meget om det samfund, de lever i, og som har udfordringer med det danske sprog, og mange har mistillid til det offentlige system. Bydelsmødrene giver den enkelte kvinde den information og støtte, hun har brug for, så hun kan tage ansvar for sit eget liv og træffe de beslutninger, som hun mener, er de rigtige for sig selv, sin familie og sine børn.

Bydelsmødrene er forankret lokalt. Der skal rekrutteres 10-15 kvinder bredt i kommunen, som uddannes til opgaverne med at skabe kontakt og etablere en tillidsfuld og ligeværdig kontakt med andre kvinder. De får opbygget kompetencerne og den motivation, der skal til for at gøre en forskel for sårbare kvinder i Danmark. Bydelsmødrene bygger bro mellem kvinderne og det omkringliggende samfund.

Opgaverne kan bl.a. være at nå ud til isolerede kvinder, hjælp-til-selvhjælp, brobygning til pasningstilbud og skole, brobygning til fritidsaktiviteter, påvirke i hjemmet og medvirke til den gode integration samt medvirke til, at flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet.

Motiverer kvinder til at tage ansvar

Bydelsmødre-indsatsen uddannes og motiverer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at tage ansvar for familiens liv og aktivt bidrage til god integration. Indsatsen involverer frivilligt lokalt engagement, aktiv involvering af kvindernes ressourcer, erfaringer og oplevelser i løsningerne. Indsatsen skaber aktive mødre, som tager ansvar for familien, er rollemodeller for deres børn og som vil være en del af det danske samfund.

Indsatsen er et samarbejde mellem det offentlige, private virksomheder og frivillige organisationer.

Ved at blive en del af Bydelsmødrenes Landsorganisation fås der hjælp og støtte til etableringen af indsatsen, og der ydes ubegrænset konsulentbistand, materialer, materialer, hjælp til netværksmøder, efteruddannelse af Bydelsmødre osv. Indsatsen forankres i startfasen i Projekt og Integration og forventes at overgå til en selvstændig forening efter ca. 1 år.

Der vil blive etableret samarbejder med Boligforeningerne, De Frivilliges Hus, Venligboerne, Dansk Røde Kors og de respektive etniske foreninger.

Startfasen kræver dels et indmeldelsesgebyr (engangsudgift) til Bydelsmødrenes Landsorganisation på 30.000 kr. og dels midler til at gennemføre grunduddannelsen og første drifts år – anslået max. 40.000 kr.

Børne-, ungdoms- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller forud for mødet  at Integrationsrådet beslutter, om man ønsker at støtte initiativet med oprettelsen af bydelsmødre i Frederikshavn Kommune med kr. 45.000.

 

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kvinder med anden etnisk baggrund kan bidrage til bedre fremtid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger