Råbjerg Mile ligner en fremmed planet!

Råbjerg Mile ligner en fremmed planet!

28. maj 2019 - kl. 9:58 - af

I dagene den 1. og 2. juni vil der blive lavet optagelser i Råbjerg Mile til en Star Wars-fanfilm. Det betyder at der kan være skrig og lyd som er atypisk for Råbjerg Mile.

Der vil i et område blive skiltet med at der optages og vi beder publikum om at tage hensyn så de får de rigtige optagelser i ”kassen”.  Der kan også forekomme mindre og kortere varige afspærringer, men kun lige når selve optagelserne finder sted. Selv ved mindre optagelser kræves der meget udstyr og der vil derfor både være en del mennesker omkring optagelserne, men også udstyr. Alt foregår naturligvis efter de anvisninger der er, for sådan et sted.

Denne Star Wars fan film bliver udelukkende optaget på forskellige locations i Danmark og når den efterfølgende bliver sendt til Disney studios, er det spændende for producenterne om der kunne blive interesse for at bruge netop Danmark til de ”rigtige” Star Wars film.

Denne type produktion er drevet af frivillige, så der er ingen der får løn, hvilket også gør det til noget helt særligt. Jasmin Christensen, som er initiativtager til optagelserne glæder sig til at få det spændende landskab som Råbjerg Mile udgør, filmet. ”Man tror jo man er på en anden planet, når man er i Råbjerg Mile”, udtaler Jasmin.

Der er mange overvejelser, når nogen ønsker at lave noget andet i vores naturområder, og derfor er vi selvfølgelig glade for at vi har fundet en god løsning på den unikke mulighed det er, for at få Råbjerg Mile filmet på en ny måde, udtaler skovrider Jesper Blom Hansen.

Vi håber at publikum kan få en positiv oplevelse, også selv om de skulle rende ind i skuespillere og producenter disse dage, og at alle kan gøre det nemt at være i og nyde naturen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Råbjerg Mile ligner en fremmed planet!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger