
Chokolade barer satte beredskabet i gang
18. juli 2019 - kl. 20:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når der indløber alarm om brand på f.eks et hotel sendes både brand, politi og ambulance afsted mod adressen.
Det skete også kort efter kl. 19. da meldingen lød på brand på Color Hotel Skagen.
Heldigvis viste det sig at der blot var tale om røgudvikling på et værelse/lejlighed.
En familie havde lagt nogle chokolade barer på et komfur, og ved et uheld var der blevet tændt for komfuret. Det kom der en del røg ud af, og brandvæsenet blev alarmeret.
Det blev ikke til den store opgave for de lokale deltids brandmænd, der blot sørgede for lidt ventilering af rummet.
Ingen personer kom til skade ved “branden”.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Chokolade barer satte beredskabet i gang' til en bekendt