
Robin Thomsen lukker, men virksomheden fortsætter
13. august 2019 - kl. 13:16 - af Finn Egelund Pedersen
Robin Thomsens butik (Euronics) på Kattegatvej lukker den 1. september 2019.
Til gengæld fortsætter Robin Thomsen sit virke som udkørende sælger og tekniker.
– Baggrunden for at lukke den fysiske butik er, at det de senere år har svært at få personale og de sidste 3 år har jeg haft unge mennesker ansat, der skulle videre på en anden uddannelse. Det betyder en ansættelse på et år, og da første halve år bruges på oplæring, bliver det forfra hver gang, siger Robin Thomsen.
– Jeg har været rigtig glad for de mange år i butikken og ude hos kunderne, og vil fortsætte med at drive virksomheden uden den fysiske butik. Så i stedet for at kunderne kommer til mig, så kommer jeg til dem og viser produkterne, fortsætter Robin Thomsen.
– Jeg vil stadig kunne levere de samme produkter til samme konkurrencedygtige priser som i dag, og står selvfølgelig inde for garanti på tidligere solgte produkter, samt for gavekort. Så egentlig bliver det på samme måde som jeg gør rigtig meget i dag; kommer ud til kunderne og præsenterer produkterne, slutter Robin Thomsen
Ophørsudsalg starter torsdag, den 15. august kl. 10.00.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Robin Thomsen lukker, men virksomheden fortsætter' til en bekendt