
Betragtninger fra Ole Fritz Pedersen
20. august 2019 - kl. 10:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mange af den sidste lange tids læserindslag i www.skagensavis.dk kan just ikke beskyldes for at være positive.
Man kunne få den fornemmelse, at det er den rene elendighed at være borger i Skagen.
I denne weekend var der mini Skaw Cup på stadion.
Som bedsteforældre til en af de udenbys gæster – ”måske en af fremtidens stjerner”- på 8 år, drog vi søndag morgen ned på stadion.
Hvad mødte os, da vi kom ind på stadion. Opmærkede baner på kryds og tværs. Et hav af tilskuere i form af forældre, bedsteforældre samt andre interesserede, og for de lidt ældre måske kommende kærester.
Et hav af frivillige hjælpere både lokalt og også blandt de mange hold, der var med. Overalt mærkede man en forventning og gejst over det arrangement, som stod for at blive skudt i gang.
Da kampene gik i gang kl. 09,00 kunne vi fra ledere og trænere fornemme en glæde og tålmodighed. Når de yngste måske ikke ligefrem taklede en situation, som Schmeichel eller Ronaldo ville have gjort, lød der positive og opmuntrende gode råd. Til et hold, som var noget bagud, gav dommeren tilladelse til, at de sendte en ekstra spiller på banen.
Sikke en oplevelse.
Jo livet i Skagen er slet ikke så værst, hvis man ellers vil åbne sine øjne for det.
Med venlig hilsen
Ole Fritz Pedersen
1 kommentarer til “Betragtninger fra Ole Fritz Pedersen” under annoncerne.








_1.jpg)







Hvor er det dog fuldstændig rigtigt, godt skrevet😊
Men desværre er der mange som kun tænker på sig selv og egne behov. De skulle måske bo et andet sted…. Der er få byer med vores indbyggertal, der kan tilbyde så mange og forskellige tilbud, vel og mærket både sommer og vinter, som Skagen, og ja, de fleste drives af frivillige😊 Her er dejligt at bo😊