Billardklubben er gået online

Billardklubben er gået online

28. august 2019 - kl. 9:05 - af

Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje er Skagen Billard Klub nu gået online.

Billardklubben har fået 30.000 i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Bevillingen er brugt på at få opsat kameraer over foreningens 6 keglebillard- og 2 carambole borde.

De 8 kameraer bliver aktiveret så snart lyset tændes i lokalet, og interesserede kan så følge spillet, der bliver streamet online.

“Vi håber at kunne skabe endnu mere interesse for vores klub, når folk hjemmefra kan se hvad der sker i klubben”, fortæller formand for Skagen Billardklub, Martin Olesen.

Hvis man har lyst til at prøve at spille billard kan man bare møde op i klubhuset på Skarpæsvej. Klubben er en nøgleklub, så der er altid chance for at der er nogen der spiller, men hvis man vil være sikker, er der altid nogen i klubhuset mandag, onsdag og fredag fra 9-12. Tirsdag og torsdag er det fra 19-21.

Klubben har i dag ca 60 medlemmer i alderen 30 til 93 år.

Streamingen fra Billardklubben kan, når der spilles billard på bordet, ses på klubben.skagenbillardklub.dk

( Klik på scoretavlerne i bunden af siden )

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

DIF og DGI’s foreningspulje, uddeler årligt ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark. 

Om DIF og DGI’s foreningspulje

  • Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
  • Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på medlemstal.dk
  • Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Billardklubben er gået online' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER