30 års Jubilæum: Jørgen Mogensen tilbage på Visen

30 års Jubilæum: Jørgen Mogensen tilbage på Visen

31. august 2019 - kl. 8:33 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra “Torsdagsklubben”:

Torsdag den 5/9-2019 om aftenen på Visen holder TorsdagsKlubben ekstraordinær generalforsamling og 30 års Jubilæum og 10 års Reunion-jubilæum til god musik ved Jørgen Mogensen. Alle er selvfølgelig velkommen til at komme forbi Visen og hilse på, feste med og synge med på Jørgens mange klassikere.

I sommeren 1988 var vi en flok skawboer mv. der alle skulle fra skoletiden ud i vores første arbejde, og for ikke at tabe forbindelsen helt, så startede vi en klub, som primært havde til formål, at holde sammen på gruppen ved faste møder på Visen hver torsdag efter arbejde, og mindst 1-2 fælles arrangementer om året. Med den faste mødedag som rygrad blev klubben døbt TorsdagsKlubben.

Andre Skawboer der også havde sin gang på Visen i de år kan måske huske en meget højlydt flok ved første bord fra scenen, som var fast inventar hver torsdag og i øvrigt også altid når Jørgen Mogensen & his playboys spillede.

Det blev et rigtig godt holdepunkt for os alle, et trygt sted, hvor vi kunne forblive unge, frie og fjollede trods dagligdagen og voksenlivets alvor, og det blev til mange gode fester, turer og ”generalforsamlinger” (større fester) som endda blev slået formelt op i Skagens Avis.

Gruppen og dermed klubben accepterede både formelle og uformelle medlemmer, udmeldinger, indmeldinger, gæster og ”hangarounds” så i dag er det nok lidt uklart, hvem der var med i klubben – og vi er nok også alle blevet for gamle til at huske det… 😃 men i hvert fald så blev den i midten af halvfemserne lagt i hi. Rigtig mange var flyttet fra Skagen og familielivet fyldte lidt mere hos os alle, så selv om lysten var der, blev det sværere og sværere at samles.

I 2010 blev der igen gjort en hæderlig indsats for at samle så mange som muligt, og det blev til en fantastisk sjov ”Reunion af TorsdagsKlubben” i Pejsen ved Hulsig. Vi var alle blevet lidt tykkere i kinderne MEN stemningen og venskabet fra dengang blev lynhurtigt genskabt.

Siden da har vi mødtes hvert år i september og genskabt magien (og selvfølgelig afholdt generalforsamling), og selvom det som dengang er med forskellig deltagelse hver gang, så synes vi godt at vi kan fejre vores 30 års jubilæum for TorsdagsKlubben og 10 års Reunion-Jubilæum, og det gør vi ved at gå HELT tilbage til rødderne.

Derfor har vi indkaldt til Ekstraordinær generalforsamling Torsdag d. 5/9-2019 kl. 18:30 på Visen. Vi starter med løs snak og massere af kram og knus hvorefter vi spiser sammen – ved bord 1 som sædvanligt selvfølgelig 😊

Ved 20-21 tiden er det lykkedes os at lokke gode gamle Jørgen Mogensen tilbage til Visen, så der vil blive spillet op til skål og fællessang.

Visen er selvfølgelig åben for alle og vi håber derfor at kunne lokke både gamle medlemmer, venner og hangarounds samt alle andre nysgerrige og festglade Skawboer med til en super sjov og festlig Torsdag aften.

2 kommentarer til “30 års Jubilæum: Jørgen Mogensen tilbage på Visen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “30 års Jubilæum: Jørgen Mogensen tilbage på Visen”

  • Gode minder og historier skal jo deles 😉
    Ses på torsdag 🤩👍

  • Mette H. Thomsen

    Dér peppede I sgu lige min lørdag ret meget op. Fantastisk idé at sætte noget i avisen. Glæder mig rigtig meget til vi ses!!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '30 års Jubilæum: Jørgen Mogensen tilbage på Visen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER