
Lighed i Frederikshavn kommune er ikke eksisterende
4. september 2019 - kl. 13:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dette set i forbindelse med pkt. 1 på PMU’s møde .
Det er trist når en privat leverandør af ydelser i Frederikshavn Kommune, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtigelser indenfor den økonomiske ramme som de har givet tilsagn om i en udbudsrunde, her tænker jeg på Remondis håndtering af vores affald.
Når jeg så efterfølgende skal godkende takster på affalds håndtering, der stiger med op til 37% , som især rammer private boligejere og private udlejere, hvor andre mere eller mindre går fri ,så må jeg sige fra. Vi konservative mener den øgede udgift, burde fordeles ligelig på alle brugere.
Det kalder vi lighed.
Frederikshavn affald har en forpligtigelse til at udføre deres job til laveste pris, derfor ønsker vi håndtering af affald og deres takster, afprøvet ved en offentlig licitation.
Peter E. Nielsen
Byrådsmedlem for
Det Konservative Folkeparti
6 kommentarer til “Lighed i Frederikshavn kommune er ikke eksisterende” under annoncerne.
Hvad med at bruge lidt penge på at give de
mindre byer i kommunen et løft, frem for at
det ALTID er FREDERIKSHAVN, SKAGEN OG SÆBY
der skal have. Os i de mindre byer betaler
jo også skat !!!!!
Det er en billig kommentar Dan ,der er mange huse til salg i midtbyen men ingen vil købe ,jeg har ikke noget imod musik men jeg bor også langt derfra .
Kære Dan
Jeg har lige fulgt dit “gode” råd og har solgt mit feriehus i midtbyen efter 15 år.
Jeg kan herefter heldigvis slippe for den evindelige støj fra det,der kaldes musiklivet.= med musik fra 3 forskellige spillesteder på én gang !.
Hvorfor tror skagboerne (som ikke bor i midtbyen) at høj musik er god musik ?
God vind til Karin og alle andre, der kæmper for tålelige vilkår i midtbyen.
Kære Erik
Dine første spørgsmål er særdeles relevante, og selvom der kommer lidt mere frem i avisen i dag, og at du kan også se lidt mere i et bilag til næste Økonomiudvalgsmøde, tror jeg ikke det svarer tilfredsstillende på dine spørgsmål. Det er alene Forsyningen som kan give dig svar på spørgsmålene, vi politikere ved ikke mere.
Dit andet spørgsmål kan jeg svar helt klart på. Vi borgerlige kommer ”først på banen nu”, fordi vi først har fået kendskab sagen i forbindelse med Plan- og Miljø Udvalgets møde i tirsdags.
På mødet stemte både Venstre og Konservative imod taksternes fordeling og vi ønskede prisen afprøvet ved et offentligt udbud. Det ønskede Socialdemokratiet ikke, og derfor blev priserne, fordelingen og det manglende udbud fastholdt, sådan som kommunaldirektøren havde anbefalet.
Peter Sørensen, Venstre
Det kunne være godt at få en specificeret viden om hvorfor prisen skal stige med 37%. Er det lønninger, investeringer, økonomisk afviklingsaftale med Remondi eller hvad.
OG hvorfor kommer de borgerlige først på banen nu?
Kære Peter.
Jeg tillader mig lige at slå det med “LIGHED” over på et andet emne : Nemlig musikstøj, som nu kører på 6. år, og hvor jeg ved, at netop du, ikke går ind for lighed.
På trods af, at der er lavet en beboerforening i midtbyen, som kæmper for at få en tålelig sommer uden belastende musikstøj, som er direkte sundhedsfarligt, og som har nedsat vores udeliv i haver, samt svær/umulig salgsbarhed af vores ejendomme- hvor meget LIGHED ligger der i det?
Faktisk er jeg bange for, at mange politikere ikke er vidende om at det vi kæmper mod , er en overskridelse i forhold til Miljøstyrelsens regler for maksimal støj med 3 gange. Altså 300% højere end tilladt!
Oveni den daglige musik, som er 300% højere end Miljøstyrelsens anbefaling, har byrådet yderligere bevilget 10 koncerter til hver restauratør af 5 timers varighed -uden limit!
Hvis den her sag nogen sinde skal have en afslutning, skal der være LIGHED: nemlig samme regler i Skagen, som der er i Sæby og Frederikshavn.
Der er det, jeg forstår ved “LIGHED” og ordentlighed .
Det er jer politikere , som har indført musikstøjen, og det er kun jer, der kan indrømme fejlen overfor os borgere i midtbyen, så er der LIGHED i Frederikshavn Kommune.