Læserbrev: FREXIT eller fællesskab

Guldmajssøen april 2019.

Læserbrev: FREXIT eller fællesskab

9. september 2019 - kl. 12:07 - af

Jeg hilser debatten om turisme meget velkommen og takker for at folk som Mogens Bandholm fra den sydlige del af byen, har sat den igang.

Nogle vil mene han træder lidt for hårdt og har provokeret for meget, men han er jo Skagbo, så stilen passer meget godt heroppe idet vilde Nord. Rusk og blæst er i vores DNA. 

Det er ok, i frustration, at sende en svada efter Borgmesteren, Byråd, Kommunal direktøren samt Turisthus Nord. Husker tydeligt følelsen,vi stod med i vores fællesprojekt ude i Nordbyen, Guldmajssøen, hvor man havde helt andre planer med vandet, samt arealet, hvor vi syntes, det var naturligt at placere søen.

Vi kæmpede og stod sammen og se hvad der kan ske.

Et meget lille projekt, set i forhold til det vi står overfor lige nu og ikke mindst i fremtiden.

Men det kan overføres og tiden kalder på fælles løsninger og det er vores eget ansvar. Vores allesammen, ikke kun de ovennævnte udskældte. 

Det er os lokale/Skagen elskere, der ikke længere kan sidde på hænderne.

Vi skal have defineret vores visioner, men først og fremmest, vores identitet, før vi taber den. Turde at tænke stort, tænke nyt, endda måske forfra på nogle punkter. Det grundlæggende er på plads, hvilket selvfølgeligt er naturen, havnen og en af de mest smukke byer i Danmark. Skagen er en magnet, en verdensby af dimensioner og vi skal stå ved det og agere klogt. 

Udfordringerne er om vi kan arbejde sammen om det. Allesammen, ikke kun de ressourcestærke, erhvervsfolkene, kultureliten, men at alle lag, sammen med kommune og turistforening, kan være repræsenteret i et nyt samarbejde, så alle har en aktie i udviklingen.

Skagboerne er et stolt folk og har i grupper et stærkt fællesskab, man hjælper hinanden. Men de store økonomiske interesser der kommer udefra, splitter os. Mange vil Skagen godt, langsigtet, mens andre tænker hurtig profit, kortsigtet. Kommunen mangler penge, så for dem er alt omsætning, god omsætning. Forståeligt og vi vil fortsat bidrage.

Men som Bandholm skriver, skal vi have synliggjort, hvor stor en del vi reelt får ud af det, det skal belyses.

Momentet har aldrig været større for at skabe forandring og det kunne være enestående, hvis vi som by, kunne samles og bidrage til den transformation, verdenssamfundet er igang med. 

I aften er der møde på Kappelborg omkring skolemarken. Nogle tænker sikkert, hvorfor er der ikke sket noget?

Mit svar er. Ting tager tid. Gode ting, tager lang tid og hjertet i selve byen, kræver nye drøftelser.  

Med venlig hilsen

Michael Finn Jørgensen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: FREXIT eller fællesskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger