Samarbejde, læring og motion kombineres på kulturcykeltur

Samarbejde, læring og motion kombineres på kulturcykeltur

11. september 2019 - kl. 6:38 - af

170 skoleelevers udholdenhed, faglige evner og lokalkendskab blev sat på en prøve, da den traditionsrige kulturcykeltur blev afviklet i sidste uge, med deltagelse af otte skoleklasser fra Skagen Skole Brovandeskolen og Aalbæk Skole. 

Det foregik i øsende regnvejr, men som i de tidligere år lod eleverne sig ikke distrahere af vejrguderne. De trampede i pedalerne og opsøgte fire af byens kulturelle tyngdepunkter, nemlig Det grå Fyr, Skagen Kirke, Skagens Museum og biblioteket på Kappelborg.

Ved hver station havde værterne udtænkt opgaver, som eleverne i fællesskab skulle løse. Undervejs mellem stationerne var der flere udfordringer, som de otte klasser gik til med ildhu.

Ved Det grå Fyr blev eleverne bedt om at sætte navne på en række dyr. De blev præsenteret for dyr, der manglede stemmen eller kropsdele (en vinge, et næb, æg eller andet),  og skulle ud fra det sætte navne på dyrene.

På Skagens Museum var udgangspunkt Michael Anchers berømte maleri ”Den druknede”. I kunstnerens eget gamle atelier i museets Havehus blev elevernes fantasi og samarbejdsevne afprøvet, idet de skulle opstille et såkaldt ”tableau vivant”, dvs. de skulle skabe en levende gengivelse af det originale billede, hvor de med egen kropsindsats fremstiller personer og stemning i billedet.

På biblioteket blev elevernes googlesøgning, samarbejde og hurtighed øvet og udfordret,  med bl.a. ord- og citatstafet.

Skagen kirke udfordrede elevernes matematiske evner og samarbejde. Med baggrund i den helt aktuelle renovering af kirkens tag fik de til opgave at regne ud, hvor mange tagsten der er blevet brugt til det nye tag.

Tillægs-posterne var lagt ved vippefyret og mindestøtten for Daphnes forlis, og så var der en fri opgave, hvor deltagerne beskrev de steder, som for dem selv er kendetegnende for Skagen.

Hensigten med dagen.

Programmet var sammensat for at styrke klassernes samarbejdsevne, give dem en ny oplevelse af deres egen hjemby, og for at vise dem, at indlæring, underholdning og motion sagtens kan kombineres på en sjov måde.

Selvfølgelig skulle der også udpeges en vinderklasse, der kan glæde sig til en gratis tur i Skagen Bio. Juryen, som bestod af repræsentanter fra de fire værtsstationer, kårede  8. klasse fra Brovandeskolen som vinder, skarpt forfulgt af 9. x fra Skagen Skole og 7. x fra Skagen Skole.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samarbejde, læring og motion kombineres på kulturcykeltur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER