Indstilling: Nej til nedlæggelse af dele af privat vej

Indstilling: Nej til nedlæggelse af dele af privat vej

30. september 2019 - kl. 9:22 - af

Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning om nedlæggelse af dele af den private fællesvej Kjeldergangen.

Vejstykket ansøges nedlagt af ejeren af ejendommen på Kjeldergangen 3 og ønskes tillagt ejendommen til parkeringsformål.

Kjeldergangen er udskilt som vejareal med Frederikshavn Kommune registreret som ejer (såkaldt gadejord), og vejen er klassificeret som privat fællesvej.

Frederikshavn Kommune har partshørt de berørte 10 tilgrænsende grundejere om vejens nedlæggelse, og der er indkommet høringssvar fra 6 grundejere.

Ud fra de indkomne bemærkninger i høringsperioden og klassifikationen som fællesvej kan kommunens center for veje ikke anbefale godkendelse af den ansøgte vejnedlæggelse.

Centeret vurderer, at adgangen til Kjeldergangen bør fastholdes, dels som følge af den relativt smalle overkørsel/adgang fra Østerbyvej, dels som følge af, at det ikke kan afvises, at en udelukkelse af adgangen fra Kjeldergangen vil medføre øget parkering på Østerbyvej.

Kommunaldirektøren indstiller forud for Teknisk Udvalgs møde i dag, den 30. september, at udvalget giver afslag på nedlæggelse af vejstykket.

 

Link til kort over høringsparter, og i høringsnotatet fremgår de indkomne svar og fagcenterets bemærkninger hertil (scroll til siderne 17-23):

https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Teknisk%20Udvalg%202018-2021&date=30-09-2019%2016.30%20-%2020.30&fileName=Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indstilling: Nej til nedlæggelse af dele af privat vej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger