Klitsagen: Politiet leder efter blokvogn og gummiged

Klitsagen: Politiet leder efter blokvogn og gummiged

1. november 2019 - kl. 11:36 - af

Politi søger nye vidner i Klitsag.

Nordjyllands Politi har hele ugen efterforsket massivt i sagen om et ødelagt klitområde i Skagen, der blev anmeldt til politiet 27. oktober 2019 – og nu søger efterforskerne aktivt efter vidner på ét konkret tidspunkt.

Efterlysningen efter nye vidner drejer sig om, hvorvidt nogen borgere i området omkring Frederikshavnsvej og omkring Shell, Højensvej 60, har set en gummiged eller et lignende køretøj, der eventuelt er blevet transporteret på en blokvogn. Politiet er særligt interesseret i at få oplysninger fra borgere, der måtte have set noget i tidsrummet lørdag 26. oktober cirka mellem kl. 03.00 og 06.00.

”Har man oplysninger til os, så skal man straks ringe på 114 – så sidder vi klar ved telefonerne,” siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen.

Efterforskning fortsætter

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politiet aktivt går ud og søger nye vidner i netop dette tidsrum, fordi politiets efterforskningsarbejde har fastlagt, at i hvert fald en person har observeret en gummiged på et blokvogn i området.

”Men vi har ikke mulighed for at udtale os om yderligere detaljer om sagen – det er af hensyn til at beskytte vores efterforskning, som jo stadig foregår på fuld tryk,” understreger John Lamp Henriksen.

Politiets efterforskning i sagen fortsætter hen over weekenden og i næste uge. Nordjyllands Politi har derfor ingen nye oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt. Politiet udsender relevant information i sagen, når den foreligger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Klitsagen: Politiet leder efter blokvogn og gummiged' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER