Jeg var naiv !

Jeg var naiv !

15. november 2019 - kl. 6:25 - af

Kære Beboere i hele Frederikshavn Kommune samt politikerne i kommunen!

Sidste uge kunne man i Kanal Frederikhavn læse, at Mette Hardam skriver at PMU udvalget er i en god dialog med restauratørerne i Skagen !
Tilbage i 2018 skriver samme Mette Hardam til mig : “jeg kunne ikke drømme om at ændre de nuværende regler uden at gå i dialog med dem, det berører”

Modsat det som Mette Hardam lovede, var Venstre fortaler for i foråret 2019, endda uden det var på dagsorden i Plan og Miljø, at der skulle ske en udvidelse af koncerter til restauratørerne i det fri med 4-5 dage yderligere (Kristihimmelfartsdagene samt sidste weekend i aug.) 

Mette Hardam hvor blev den dialog af ?

Man forventer at en borgmesterkandidat kan svare på denne 100 % ændring af det lovede, eller er det den stil , man kan forvente fra Venstres borgmesterkandidat ?

Socialdemokratiet er i samme sag ikke bedre – tidligere formand for Plan og Miljø Anders Brandt Sørensen udtalte i 27/9-2017 til Skagen Onsdag, at han troede , han kunne bygge bro mellem borgere og restauratører. Jeg har aldrig hørt om at borgerne skal løse politikkernes “ærinde”, endda på noget da I aldrig har spurgt os beboere i Midtbyen om vi ønsker musik på det niveau og omfang, som I har belemret os med, og som har ødelagt vores hverdag og sommer!
Anders Brandt , I skulle på studietur til en by, hvor det var lykkedes at finde en løsning på musikproblemerne. Vi har ikke hørt noget fra jeres studietur i 2017, men hvis det var Ålborg,  skyldes det vel, at her er udendørs musik ikke tilladt, bortset fra offentlige koncerter, ligesom Frederikshavn og Sæby har.

Du udtalte , at du havde undervurderet støjsagen, og troede , at du kunne bygge bro mellem folk , der vil have ro , og folk som vil have musik. Videre udtalte du , at derfor er borgere og restauratører nødt til at begynde at tale sammen. Videre udtalte du dengang, at politikkerne skulle klædes ordentlig på inden et stormøde med borgerne! 

Hvor blev det af ?

Kære politikere når I læser ovennævnte giver det forhåbentlig anledning og årsag til at denne sag , som kører på 6. år, trænger til en grundig revision og eftertænksomhed, og jeg beder virkeligt  af hele mit hjerte om , at I sætter jer grundig ind i detaljerne i støjsagen til kommende byrådsmøde.

Hvordan kan man sidde i en byrådssal,  og bevilge så massiv musik i det offentlige rum,og skal vi borgere i Midtbyen være “stikkere” overfor om restauratørerne overholder. Det er da virkelig noget der bygger bro,  Anders Brandt og Mette Hardam, når stikkersamfundet indføres. 

Det er kommunens ansvar og pligt at kontrollere, men nu skal vi pludselig bruges på den måde, at når der ikke var flere klager , må det være OK at køre videre i 2020 med musik for fuld udblæsning.

Så Kære Anders Brandt, som du udtalte i overskriften på omtalte artikel: “Jeg var naiv”
burde et samlet byråd så ikke føle sig ansvarlig og handlekraftig i denne sag , når Anders Brandt offentlig udtaler sig på byrådets vegne,  at han var naiv!

Det er politikkerne, som har indført musik i det offentlige rum. 

Når 2 personer ikke kan blive enige om musikstyrke, musikart osv. – hvordan skal en by så gøre det ?

En lignende sag var i Sæby Lejrcentret Klitten i 2018, hvor beboerne klagede på grund af megen larm fra centret. Her blev borgerne hørt og et møde afholdt, men nok også klogt nok fra politikkernes side, da Mette Hardam var inhabil i sagen, og måske årsag til udfaldet af beslutningen ?.

 Lejrcentret blev bedt om at følge gældende regler, hvorfor skal Skagen ikke det ?

“Naiviteten” har fået dårlig stemning hvad musik angår, Skagen har delt sig i 2 lejre, for og imod musik. 

Restauratørerne har lavet en forening “Musik i Skagen” og 120 koncerter uden limit er for 2020 i vente, og borgerne i Midtbyen har lavet en forening som ønsker samme regler hele  i kommunen ,hvad musik angår.

 

Jeg håber virkelig ikke Frederikshavn og Sæby bliver ramt af Danmarks mest liberale musikstøj i det offentlige rum, som Skagen er.

Venlig hilsen

Karin Nordmann

4 kommentarer til “Jeg var naiv !” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Jeg var naiv !”

  • Flemming Nielsen

    Husk så lige, hvem der har majoritet i byrådet og som groft udnytter den , på trods af “lovet” samarbejde.

  • Anders Jørgensen

    Hej Karin

    Venstre og venstrefolk ved du nemlig ikke hvor du har.
    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Poul-Erik Andersen

    Mogens, du kan roligt stemme på de samme, som ved sidste valg, hvis det var Enhedslisten du stemte på. Vi er og har altid været modstander af det støjhelvede, som forgår i Skagen. Vi er blevet en ny “Storkommune”, så derfor ens regler for hele kommunen.

  • Mogens Bandholm

    Tak Karin for at skrive sandheden om en kommune og et byråd der tilsidesætter ethvert hensyn til deres vælgere.

    Vi har alle været så naive at stemme på dem i 2017, men jeg tvivler på det gentager sig ved næste valg.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jeg var naiv !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER